En differentieret og målrettet ambulant genoptræning

Presset på det nære sundhedsvæsen stiger

Landets kommuner oplever et stigende antal operationer på hospitalerne og flere kronikere og multisyge med komplicerede sygdomsforløb og dertilhørende rehabiliteringsforløb. Det presser ressourcerne i den ambulante genoptræning, og billedet i denne sjællandske kommune med ca. 60.000 borgere er ikke anderledes. Derfor har Implement Healthcare hjulpet kommunen i deres proaktive arbejde for at imødegå udfordringerne og på lang sigt skabe grundlaget for en robust ambulant genoptræning.

Behov for differentiering og aktiv prioritering

Udgangspunktet for projektet har været at undersøge, om – og i så fald hvordan – den sjællandske kommune kan imødekomme det stigende pres fra flere borgere med voksende genoptrænings- og rehabiliteringsbehov inden for den eksisterende ressourceramme.

Som minimum skulle projektet undersøge:

1. Muligheden for at øge differentiering gennem mere aktiv brug af de ”byggeklodser”, der er til stede i den ambulante genoptræning. Byggeklodserne udgør tilsammen en indsatstrappe, og de skal sikre, at borgeren kommer ind på det rette trin, og at der igennem træningsforløbet løbende sker progression til det rette niveau.
2. Afgrænsningen af indsatsen, herunder afgrænsning af, hvilken type opgaver den ambulante genoptræning skal løfte, og afgrænsning af målgruppen.
3. Hvordan en stærkere bro til civilsamfundet og kommunens øvrige tilbud kan etableres, så borgerne kan vedligeholde deres funktionsevne efter endt ambulant genoptræningsforløb.
4. Tilpasning til de Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) på hvert fagområde for at sikre, at forløbene stemmer overens med NKR og ikke ligger hverken under eller over det niveau, der er videnskabelig evidens for at levere.

Efterhånden som projektet genererede dybere indsigter, fandt vi ud af, at der er faglige og ressourcemæssige potentialer ift.:

• Ensretning af forskelle på tværs af kommunens tre genoptræningsmatrikler for at frigøre ressourcer og sikre et ensrettet serviceniveau.
• Øget brug af faglig sparring mellem terapeuterne.
• Ændret prioritering mellem fagområderne, så det er borgerne med de største behov, der modtager de mest ressourcekrævende forløb.

Igennem projektet endte vi med at identificere potentialer for ressourcebesparelser mellem 20 og 35 procent. Samtlige potentialer var udviklet og valideret i samarbejde med medarbejdere og ledere. I de identificerede potentialer lå markante kvalitetsforbedringer for nogle patientgrupper, ensretning af kvalitet samt øget differentiering og målretning af ressourcerne, der hvor de giver mest værdi.

Terapeuterne står i et krydspres, som kræver klare rammer og rådgivning

I den ambulante genoptræning kommer borgere ind med enten en genoptræningsplan fra hospitalet (en GOP § 140), en kronisk lidelse og skal have et forebyggende tilbud (§ 119) eller behov for vedligeholdende optræning (§ 86.1). Borgergruppen spænder bredt fra yngre velfungerende borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet og skader i bevægeapparatet, fx en brækket ankel, overrevet korsbånd, forstrukket skulder mv., over ældre medicinske patienter med multisygdom til kræftpatienter i alle aldre med specialiserede rehabiliteringsbehov efter komplicerede operationer og fortsat (ofte negativ) progression i deres sygdomsforløb.

Terapeuterne tager imod borgerne til en vurderingssamtale. Her samarbejder borger og terapeut om at fastlægge et individualiseret genoptræningsforløb med udgangspunkt i borgerens behov. Terapeuterne står med den svære opgave at sammensætte det rigtige genoptræningsforløb til den enkelte borger med udgangspunkt i de forskellige træningstyper, der eksisterer i den ambulante genoptræning. Det er en udfordrende opgave, da det hverken skal være borgerens forventninger eller terapeuternes eventuelle faglige interesse i specifikke genoptræningsbehov, der skal bestemme genoptræningsforløbets indhold og længde. Det skal derimod være en balanceret prioritering mellem på den ene side at følge de overordnede retningslinjer for de borgergrupper og fagområder, der kommer ind ad døren i den ambulante genoptræning, og på den anden side at lave en individualiseret vurdering af den enkelte borgers sundhedskompetence og -tilstand, genoptræningspotentiale og ikke mindst borgerens evne til at være selvhjulpen i eget hjem og evt. velfungerende på arbejdsmarkedet. Den afvejning og prioritering er svær og kræver nærværende, eksplicit og faglig ledelse og rådgivning, hvor de overordnede retninger og grænser for, hvad den kommunale genoptræning skal tilbyde, er klart definerede.