Styrkebaseret forandringsledelse
13 January 2017
Som leder har du nok stået midt i en forandringsproces og overvejet, om forandringen nogensinde ville ske i virkeligheden. Du synes måske, at du havde kommunikeret, involveret og støttet medarbejderne, men alligevel gjorde alle, som de plejede. Derfor tænkte du: modstand mod forandring! Vi vil hellere hjælpe dig i retning af et andet mindset, der hedder styrkebaseret forandring!
Som konsulenter har vi god erfaring med ledelsesudvikling og med at designe udviklingsprogrammer, der sikrer implementering af virksomhedens overordnede strategier. Programmer, der kræver en rejse gennem struktur, kultur og et dyk helt ned i de adfærdsmæssige dimensioner, hvor vi ser nærmere på de ændringer af menneskelige vaner og rutiner, der rent faktisk skal ske, for at der opnås effekt. Faktum er, at forandringer starter og slutter med mennesket. Ikke helt nemt, tænker du måske. Derfor vil vi gerne vise dig, hvordan du som leder kan skabe adfærdsmæssige forandringer ved at arbejde styrkebaseret og ved at bruge neuropsykologiske ledelsesmetoder i hverdagen.
Et studie viser, at chancen for at skabe engagement stiger dramatisk med helt op til 73%, hvis du fokuserer på medarbejdernes styrker, hvilket potentielt set også kan booste hele organisationens overordnede engagement og produktivitet (Rath & Conchie, 2008). Forandringer kræver engagement. Derfor giver det netop mening at optimere medarbejdernes styrker og talenter undervejs frem for at påpege modstand og uønskede handlinger.
Vaner: Hvordan opstår de, og hvordan kan de ændres?
Vaner er adfærdsmønstre, der er blevet automatiseret gennem gentagelse. Når vores adfærd resulterer i gode udfald, udløses neurotransmitteren dopamin, som er associeret med glædes- og lykkefølelser, hvilket øger sandsynligheden for, at adfærden gentages. På et neuropsykologisk plan igangsætter vaner neuroner, der fyrer sammen i særlige mønstre. Når vanen indarbejdes, bliver dette mønster tydeligere, og neuronerne fyrer mere og mere synkront i hjernen. Efterhånden bliver adfærden mere og mere automatiseret og kræver mindre energi at igangsætte. Ret smart, eftersom vi så kan bruge vores mentale energi på noget andet.
Omvendt kræver det også enorm energi at bryde med det etablerede vanemønster. Som forandringsleder konkurrerer du her med vores neurologiske indretning. Forspringet får du ved at realisere styrkepotentialer, da det skaber energi til at forlade gamle vaner mod ny mønsterdannelse hos den enkelte.
Styrkebaseret forandringsledelse
Styrker kan forstås som de mønstre af tanker, følelser og handlinger, der får os til at føle os autentiske. Studier viser, at ansatte er langt mere engagerede i deres job og 7,8% mere produktive, når de kender og dagligt får lov til at anvende deres styrker (Sorenson, 2014). Giver du styrkerne opmærksomhed, sikrer du derfor drivkraft, og du giver samtidig dine medarbejdere mulighed for at udvikle deres individuelle styrkepotentiale aktivt mod et autentisk selv i den organisatoriske kontekst.
For at simplificere processen har vi ud-viklet en model, du kan anvende direkte i dine forandringsaktiviteter, enten som aktivitetshjul, refleksionsværktøj eller som samtalemodel.
I den yderste cirkel ligger den styrkebaserede ledelsesproces i urets retning. Kunsten er ikke blot at opdage og anvende styrker, men at undersøge, om styrkerne overdrives eller undergøres (Biswas-Diener, Kashdan & Minhas, 2011). Sammen med den enkelte medarbejder undersøges derfor, hvad vedkommende får energi af og gør bedst, og hvordan denne styrke eller andre styrker kan tilpasses forskellige situationer. Eventuelt skal mindre udfoldede styrker også i brug, hvis situationen kræver det. Herfra aftales, hvordan medarbejderen bevidst kan øve sig på at skrue op og ned for relevante styrker i hverdagens opgaver. Eksempelvis kan en styrke som ”vedholdenhed” forårsage, at man overbebyrder sig selv eller omvendt giver for hurtigt op, mens ”optimisme” kan medføre, at man agerer jublende urealistisk eller omvendt pessimistisk sortseende. Den optimale styrkebrug skal trænes, så den matcher den ønskede adfærd, der sikrer målopnåelse og organisatorisk forandringseffekt.
Engagementet opstår ved, at du tager udgangspunkt i de ansattes selv-repræsentative handlinger, hvorved du understøtter det autentiske selv. Når styrker opdages, anvendes og værdsættes, opstår der en fornemmelse af ejerskab og autenticitet hos medarbejderen, fordi de matcher vedkommendes egne værdier og motivation (Sheldon, 2002).
Få hjernen med på de styrkebaserede forandringer
For at du kan optimere forandringsprocessen yderligere, vil vi også gennemgå, hvordan du kan gå frem, inspireret af en neuroledelsesmodel (Ellington & McFadden, 2013). Processen, hvormed du ændrer vaner, har vi placeret i den inderste ring i forandringscirklen ovenfor. Herigennem kan du hjælpe medarbejderne med at skifte gamle vaner ud med nye måder at tænke og handle på. Den neurobaserede læringsproces ser du også her fra venstre mod højre:
Skal nye mønstre indlejres, skal du fremkalde en kraftig opmærksomhed på den ønskede forandring, som virker psykologisk engagerende. Styrkeanvendelse er en god vej, og opmærksomheden skal fastholdes længe nok til, at der fæstnes nye mønstre i overensstemmelse med nye antagelser, følelsesmæssige reaktioner, holdninger og adfærd. Jo mere adfærden trænes, jo dybere bliver sporene i hjernen.
Opsummerende viser vi her, hvordan du konkret kan anvende hele forandringscirklen:
1. Sørg for engangement
Du skal lede henimod ønsket adfærd. Hjernen vil som princip minimere farer og maksimere belønning (Gordon, 2000). Et fokus på medarbejderens styrkeadfærd vil virke belønnende, idet der skabes refleksion over barrierer og ny adfærd. Fokuserer du derimod på det, medarbejderen gør forkert, vil det blive opfattet som en trussel, der giver unødig støj i hjernen. Følelsen af ikke at være dygtig påvirker hjernen mentalt til at være uengageret – måske det, du fortolkede som modstand mod forandring?
2. Skab indsigt
Forestillingen om egen styrkeanvendelse vil synliggøre ændringer på en konstruktiv måde. Medarbejderen oplever at besidde styrker, der kan forstærkes eller blot anvendes på nye måder eller nye områder relateret til de organisatoriske krav. Find derfor ahaoplevelser og optimalpræstationer frem, som er et udtryk for optimalt styrkebrug, og udforsk styrkerne. Indsigterne vil skabe positive emotioner og permanente neurale forandringer i hjernen. Adfærden huskes særligt, fordi det er det autentiske selv, der udspilles.
3. Bryd uønskede mønstre
Hver gang du ser små skridt, som er tegn på ny styrkebaseret adfærd i den ønskede retning, så spørg ind til det. Anerkend det, og lad blot medarbejderen gøre mere af det samme. Herved bryder vedkommende med de gamle mønstre, fordi det gennem belønning bliver muligt at skabe nye neurale baner i hjernen, som vil fastholde nye følelser, tanker og adfærd relateret på ny til arbejdsopgaven.
4. Evaluér og tilpas styrker
Her er det vigtigt, at du løbende synliggør den læring, der sker, gennem balanceret og fornyet styrkebrug. Medarbejderen skal have relevant og konkret styrkefeedback i situationen relateret til forandringsønsket. Det igangsætter fornyet refleksion og nye indsigter i en læringscyklus, som vil skabe et dybere og mere vedholdende engagement. Gennem nye neurale forbindelser udvikles nye vaner, der kan understøtte den målopnåelse, som I har aftalt, og som er forbundet med de strategiske forandringskrav.
5. Fasthold ny adfærd
Skal nye tanker og handlinger fastholdes som effektfuld forandring, skal de forstærkes. De fysiske forandringer, der er sket i den plastiske hjerne, og som svarer til den nye styrkebrug i hverdagen, afhænger af den mentale opmærksomhed, der gives. Gennem styrkebaseret ledelse skal du derfor fortsat og gentagent give styrkeanvendelsen og de nye vaner opmærksomhed ved at understøtte, italesætte og forstærke vaneformende aktiviteter i de momenter, hvor du ser, at denne reelle forandring er nær.
Vi ønsker dig held og lykke med forandringerne gennem din styrkebaserede ledelse!
Vil du vide mere om, hvordan du opbygger psykologisk og mental kapacitet?0 5
Referencer
Rath, T. & Conchie, B. (2008). Strengths-Based Leadership. New York, NY: Gallup Press.
Sorenson, S. (2014). “How Employees’ Strengths Make Your Company Stronger”. Retrieved 2 August 2016.
Biswas-Diener, R., Kashdan, T. B. & Minhas, G. (2011). “A dynamic approach to psychological strength development and intervention”. The Journal of Positive Psychology, 6(2), 106-118.
Sheldon, K. (2002). “The self concordance model of healthy goal-striving: When personal goals correctly represents the person”. In: Deci, E. L. & Ryan, R. M. (Eds.), Handbook of Self-determination Research (pp. 65-87). Rochester, NY: University of Rochester Press.
Ellington, L. & McFadden, P. (2013). “The Neuroscience of Leading Change by Creating New Habits”. Retrieved 2 August from: http://www.neuroleader.us/2013....
Gordon, E. (2000). Integrative Neuroscience: Bringing Together Biological, Psychological and Clinical Models of the Human Brain. Singapore: Harwood Academic Publishers.