Hvornår befandt du dig sidst i en situation, hvor humor lige pludselig opstod mellem linjerne? Eller hvornår var sidste gang, du grinte så meget, at du kunne mærke det dybt indefra? Humor løfter ikke blot dit humør et kort øjeblik, humor er også en effektiv måde at løfte din samlede psykologiske kapacitet både hjemme og på jobbet.
Hvad fortæller forskningen os om humor og resiliens?
Vi ved, at vores respons på humor består af to komponenter – en kognitiv komponent, når vi forstår humoren, og en emotionel komponent, når vi nyder den og morer os over den (Southwick og Charney, 2012). Derigennem aktiverer humor forskellige områder af hjernen og styrker den form for opmærksomhed, der igangsætter udforskning, kreativitet og fleksibilitet i vores måde at tænke på. Humor udvider med andre ord vores momentane tanke- og handlingsrepertoire (Fredrickson, 1998).
Samtidig opbygger humoren vedvarende personlige og anvendelige ressourcer. Humor omfatter således resiliensmekanismer som fx kognitiv revurdering, aktiv problemfokuseret coping og tilførsel af positiv mening i ordinære hændelser. Som den østrigske neurolog og psykiater Viktor Frankl (1963) skrev i sin søgen efter mening, er humor ”endnu et af sjælens våben i kampen for selvopholdelse”, og humor udgør ”evnen til at hæve sig op over enhver situation, om det så blot er nogle få sekunder”. Jeg tror, at disse sekunder kan være meget vigtige, når vi skal skabe kapacitet til at finde alternative tilgange og løsninger på problemer, når vi er faret vild eller kørt fast. Humor kan fx hjælpe os med at konfrontere vores frygt, reducere stresshormoner og neurotransmittere som fx cortisol, norepinefrin (noradrenalin) og epinefrin (adrenalin) ved at præsentere det positive og negative på en og samme tid. Denne måde at forfine tingene på er forbundet med optimisme og positiv psykologisk mental sundhed (Reivich og Shatté, 2003).
Professor Ann Graber (2004) mener, at humor kombinerer optimisme med et ”realistisk syn på det tragiske” ved at konfrontere, gentænke (reframe) og nogle gange transformere det tragiske. Dette er en vigtig komponent i resiliens (trivsel, læring og vækst på trods af vanskeligheder), fordi det hjælper os med at konfrontere og håndtere ting, vi frygter eller synes er smertefulde. Samtidig eksponeres vi for det i den rette mængde af passivitet. Vi er stadig, i psykologisk forstand, i sikkerhed på grund af afstanden og den kontrol, der opstår ud fra humoren i sig selv. Frankl bemærkede (1986), at via humor ”gør vi brug af den specifikt menneskelige kapacitet for selvadskillelse (self-detachment), der er iboende i humoristisk sans”.
Uanset om humor er en ”sjov” måde at overleve på eller ej, forbindes humor med evnen til at udholde belastende situationer (Martin et al., 2003). Vi gør dette ved at reducere spændinger og psykologisk ubehag, men også ved at tiltrække andre menneskers støtte. Dette berører et relationelt perspektiv. Lad mig forklare dette med et eksempel fra mit arbejde som ledelseskonsulent.
Hvordan humor opbygger kapacitet på virkelige arbejdspladser
Tidligere på ugen talte jeg med to meget erfarne betjente. De sidder i lederstillinger og arbejder i nogle af vores hårdeste kriminelle miljøer. Vi havde nogle virkelig morsomme øjeblikke, og det var en stor fornøjelse at udveksle erfaringer og tale med dem om humor. Vi fokuserede på, hvordan de som individuelle personer, ledere og kolleger hver dag må bruge deres emotionelle og kognitive fleksibilitet til at håndtere de komplekse situationer, som de står over for i de miljøer, der er mere eller mindre uforudsigelige. Vi reflekterede også over humor som en vigtig medvirken til trivsel, der gør det muligt for dem at trives, samtidig med at de håndterer vanskelige, farlige og stressende situationer som en del af deres job. Vi konkluderede, at humor på arbejdspladsen kræver en høj grad af social intelligens eller kendskab til hinanden for at kunne være bevidst om, hvad man kan bringe i spil i en bestemt relation og ikke i en anden. Jeg vil hævde, at bevidsthed om dette er en forudsætning for, at humor kan fungere ordentligt i en organisation.
Senere samme dag, efter at jeg havde arbejdet med betjentenes lederskab, trivsel og præstationer, reflekterede jeg over humor som et ”forbindelsesled mellem mennesker”. Da vores belønningscenter i hjernen aktiveres af humor, kan vi måske styrke relationerne til de mennesker, vi deler humor med? Har vi ikke alle sammen vores foretrukne humorpartnere? Dem, der tilsyneladende straks stiller ind på din humor og samtidig på en sjov måde får dig til at undres, smile eller grine højt eller blot ”skubber” til din begejstring og energi igen og igen.
Set ud fra dette perspektiv kan humor betragtes som en vigtig bidragyder til etablering og vedligeholdelse af stærkere relationer, stærkere fællesskaber og resultater i organisationen. Vi opbygger simpelthen psykologisk kapacitet ved at bruge vores humor i jobbet!
Afsluttende overvejelser om humor
Jeg synes helt personligt, at humor er ekstremt livgivende. Humor er en af mine vigtigste VIA-karakterstyrker (Peterson og Seligman, 2004). Det betyder, at når jeg begynder at lege, fx med mærkelige perspektiver, når jeg holder fast i noget, der er blevet sagt eller gjort på en absurd måde, flirter på en sarkastisk måde eller finder skøre paradokser blandt kolleger, kunder og netværk, føler jeg mig altid fri, kreativ og energisk, og jeg præsterer bedre. Det er helt sikkert, at der udløses positive emotioner, og herved skabes en overløbseffekt samt positive spiraler. Dette sker især for mig, når de mere avancerede former for humor er på spil og spontant anvendes i situationen. Det er her, den virkelig styrker de positive hændelser og gør det vanskelige lettere.
Men hvad med dig? Oplever du også dette? Hvis du gør, er humor muligvis vigtigere for dig, end du er klar over og måske endda en af dine bedste drivkræfter?
