Får du energi af at arbejde for en virksomhed i vækst, og vil du være en del af en succeshistorie? Så læs endelig videre.

I Implement Consulting Group har vi brug for at udvide vores Finance-team med en kollega, der har en bred erfaring inden for løn.

Du bliver en del af en virksomhed i rivende udvikling. Med en stødt stigende vækstkurve er vi stolte af vores position som de førende i landet på vores område.

Vi er solidt til stede i Norge, Sverige, Tyskland, Schweiz og USA, og vi har ingen planer om, at historien skal slutte her.

Hvad består jobbet af?

Du bliver en del af et kompetent Finance-team på 20 kolleger samt tre studentermedhjælpere, som holder til på vores kontor i Hellerup. Du vil få mulighed for at præge dine arbejdsopgaver, der som udgangspunkt vil være koncentreret i lønteamet, hvor du sammen med to kolleger vil have ansvaret for følgende opgaver:

  • Lønadministrationen i Danmark, som er for direktører, konsulenter, back office samt timelønnede
  • Refusioner mv.

Herudover vil du deltage i de løbende ad hoc-opgaver, der lander hos lønteamet.

Hvem er du?

Da et højt kvalitetsniveau er en grundpille i Implement Consulting Group, vil dit skarpe blik for detaljen blive værdsat i alle de opgaver, du udfører.

Vi benytter EPOS Løn som lønsystem og Maconomy som økonomisystem, så erfaring med dette vil være en fordel, men ikke et krav.

Derudover er struktur og orden to ord, der kendetegner din tilgang til dit arbejde, hvilket gør, at du snildt kan jonglere flere opgaver ad gangen. Du har en god energi og et humør, der ikke sår tvivl om, at du faktisk kan lide det, du laver.

Som person er du ansvarsbevidst, og du værdsætter det gode, konstruktive samarbejde. Med din positive indstilling og sans for service er du dygtig til at få hverdagen til at glide uanset tempo eller udfordring.

Endelig skal du være fortrolig med IT og beherske et fornuftigt engelsk, som du er parat til at tale og skrive i erhvervsøjemed.