Vi understøtter forandring sundhedsvæsnet på tværs af sektorer og i hele sundhedsorganisationer.
MedicinrådetMedicin med den rigtige virkning til den rette pris
Medicinrådet blev oprettet i 2017 og har siden været med til at skabe ”mest mulig sundhed for pengene” ved at sikre, at landets hospitaler har en ensartet brug af lægemidler som standardbehandling.
Medicinrådet kommer med anbefalinger af lægemidler, men disse kan være en flaskehals for brug af nye lægemidler eller kendte lægemidler på nye indikationer, særligt hvis sagsbehandlingstiden er lang.
I 2021 og første halvdel af 2022 lykkedes det ikke Medicinrådet at overholde den formelle sagsbehandlingstid på 16 uger for nogen af Medicinrådets 37 lægemiddelanbefalinger. Dette skabte usikkerhed blandt såvel Medicinrådets ansatte som landets hospitaler. Situationen var ikke forbedret i første halvdel af 2022.
”Medicinrådet er garant for, at vi får den bedste medicin til den billigste pris. Men desværre kniber det i nogle tilfælde med at overholde sagsbehandlingstiderne.”
Anders Kühnau – formand for Danske Regioner
Derfor bad Danske Regioner Implement om at analysere sagsbehandlingen i Medicinrådet og komme med konkrete forslag til, hvordan rådet kunne nedbringe sagsbehandlingstiden, samt hvordan rådet kunne implementere forbedringsforslagene. Alle forslagene blev udarbejdet i samarbejde med nøglemedarbejdere og ledere i Medicinrådet.
Ud over at forbedre sagsbehandlingstiden var formålet med analysen og forbedringsforslagene, at det skulle være med til at reducere personaleomsætningen og sikre kompetenceniveauerne ved at skabe et bedre arbejdsmiljø i Medicinrådet. Analysens resultater skulle desuden have høj legitimitet og troværdighed i såvel Medicinrådet, Danske Regioner som i industrien.
Vi gennemførte projektet sammen med Medicinrådet ved hjælp af fem trin:
Medicinrådet er aktuelt i gang med at implementere anbefalingerne med bistand fra Implement.
Implementeringen af tiltagene forventes at styrke Medicinrådet, så rådet fortsat kan sikre, at patienter i Danmark tilbydes de bedste og mest opdaterede behandlingsmuligheder med afsæt i grundige vurderinger.
På baggrund af analysen anbefalede vi en mere forudsigelig og stabil proces for sagsbehandlingen. Anbefalingerne indebar blandt andet, at Medicinrådet styrkede valideringsprocessen samt visitationen af ansøgninger og desuden indførte faste ansøgningstidspunkter.
Fremover forventes Medicinrådet at opdele sagsbehandlingen i tre spor med sagsbehandlingstider på henholdsvis 18, 16 og 14 uger. De forskellige tider dækker over ”fuld behandling”, ”reduceret behandling” og ”hurtig behandling”.
Tiltagene bidrager til en hurtig og ensartet brug af hospitalslægemidler og sikrer, at vi får mest mulig sundhed for pengene.
”Med de nye anbefalinger indfører vi en såkaldt fast track-kategori, som giver patienterne hurtigere adgang til nogle præparater.”
Anders Kühnau, formand for Danske Regioner