Praktisk programledelse
Vi vil gerne være med til at hæve succesraten for transformationer i den offentlige sektor – og vores budskab er, at programledelse hverken behøver at være komplekst eller bureaukratisk, selvom de programmer, du styrer, er store og komplekse.
Praktisk programledelse er en metodeguide til, hvordan du kan styre dine programmer både enkelt og samtidig effektivt. Bogen er både for den erfarne og den ”grønne” programleder og giver dig konkrete metoder, værktøjer og tilgange til at etablere, gennemføre og støtte realiseringen af gevinsterne for store, komplekse og strategiske udviklingsinitiativer i den offentlige sektor.
Bogen tager afsæt i de tre forfatteres praktiske erfaringer med programledelse i den offentlige sektor i Danmark samt resultater fra vores forskningssamarbejde med Oxford Universitet. Praktisk programledelse præsenterer værktøjer og metoder gennem en række konkrete eksempler på de problemstillinger, som vi ofte oplever, volder de største problemer inden for programledelse.
Metodeguiden er afprøvet i både digitale transformationer og i transformationer uden et digitalt udviklingselement – og med Praktisk programledelse forsøger vi at skabe et universelt rammeværk, der kan understøtte og skærpe programledelsesopgaven i offentlige organisationer, og som gør det muligt at tilpasse programledelses- og styringsopgaven til dit konkrete program.
Praktisk programledelse giver dig et bud på en praktisk, simpel og struktureret tilgang til at håndtere de 3 elementer, der ligger i programledelse og som efter vores mening skal anvendes parallelt igennem hele programmet for at sikre, at dit program lykkes.
De tre elementer er:
Elementerne danner tilsammen vores rammeværktøj for etablering, styring og ledelse af et program.
I Praktisk programledelse tager forfatterne udgangspunkt i 6 centrale temaer, der er grundlæggende problemstillinger, som forårsager mange af de udfordringer, vi ser gå igen i mange store transformationer.
De 6 centrale temaer behandles i hvert af bogens seks kapitler:
De 6 kapitler i Praktisk programledelse kan læses enten i sammenhæng eller hver for sig.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag.