Article

Prisen pĂĄ vold i barndommen

De samfunds- og budgetøkonomiske omkostninger som følge af vold i barndommen
Published

22 October 2026

Hvert sjette barn oplever en form for vold i hjemmet i løbet af deres opvækst. Det har alvorlige konsekvenser for de børn, der rammes, og kan påvirke deres trivsel, helbred og muligheder langt ind i voksenlivet. Det medfører omkostninger for samfundet på over 10 mia. kr. 


Analysen opgør de samlede økonomiske konsekvenser som følge af vold i barndommen – både for samfundet som helhed og specifikt for de offentlige budgetter. Det er, så vidt vi ved, den første samlede danske opgørelse af, hvad det koster samfundet på tværs af social-, sundheds-, beskæftigelses- og justitsområdet.


Hovedresultater fra analysen: 

Vold i barndommen sætter spor i hele livet: Hvert sjette barn oplever vold i hjemmet i løbet af opvæksten. Det svarer til ca. 10.000 børn pr. årgang. Ikke alle rammes af varige følger, men sandsynligheden stiger markant ved gentagen og langvarig vold. Børn udsat for vold mistrives oftere, har en svagere tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked og en højere risiko for psykiske og fysiske sygdomme. 


Vold i barndommen koster samfundet over 10 mia. kr. om året: Analysen opgør de samfundsøkonomiske omkostninger som følge af vold i barndommen til 10,6 mia. kr. årligt. Omkostningerne for det offentlige udgør 5,8 mia. kr. årligt: 3,4 mia. kr. i kommunerne, 1,6 mia. kr. i staten og 0,8 mia. kr. i regionerne. 


Analysen viser de omkostninger ved vold i barndommen, som kan opgøres, på fire centrale områder: 

  • SocialomrĂĄdet: 2,3 mia. kr. om ĂĄret. Her er der bl.a. udgifter til anbringelser, støtte til børn og familier og akutte og specialiserede tilbud som børnehuse og krisecentre. 
  • SundhedsomrĂĄdet: 1,2 mia. kr. om ĂĄret. Her handler det om ekstra udgifter til behandling, medicin og pleje af børn og voksne som følge af psykiske, fysiske og akutte lidelser. 
  • BeskæftigelsesomrĂĄdet: 6,9 mia. kr. om ĂĄret. Det er klart den største post. Vold i barndommen øger risikoen for en svagere tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. NĂĄr færre er i arbejde, gĂĄr samfundet samtidig glip af værdiskabelse. 
  • JustitsomrĂĄdet: 0,2 mia. kr. om ĂĄret. Her indgĂĄr bl.a. udgifter til retsforfølgelse af voldsudøvere, afsoning og retsmedicinske undersøgelser af børn.

Omkostningerne er formentlig væsentligt højere: Analysen bygger på en konservativ tilgang, hvor kun konsekvenser med stærk dokumentation indgår. Med et bredere estimat stiger de samfundsøkonomiske omkostninger til op mod 17,4 mia. kr. årligt og de offentlige udgifter til op mod 10,8 mia. kr. Selv dette tal rummer ikke alt. Tabt livskvalitet og en række andre konsekvenser er ikke værdisat, så de faktiske omkostninger kan være langt højere.

Mere om Implement Economics

Implement Economics er en dedikeret gruppe af eksperter, der kombinerer dyb økonomisk indsigt med evnen til at engagere mennesker og få forandring til at ske. Vi hjælper virksomheder med at skabe værdi og politiske beslutningstagere med at udvikle politikker, der gør en forskel.

Mere om Implement Economics

Related0 4