Try searching for
Digitalisering og teknologi
Vi hjælper offentlige organisationer med at forstå, udvikle, implementere, anvende og vedligeholde digitale løsninger.

Vi tror på, at der ligger en værdiskabelse i at udbrede digitale løsninger og teknologi til at styrke og skalere effekten af velfærdssamfundets ydelser.
Digital transformation af den offentlige kerneforretning fordrer nye måder at lede og organisere opgaveløsningen på. Derfor støtter vi vores kunder i at forstå, udvikle, implementere, anvende og vedligeholde digitale løsninger.
Hvordan vi hjælper jer
Fokus på at understøtte kerneopgaven og forretningen gennem digitale løsninger er afgørende for, at virksomheder og organisationer kan nå deres strategiske målsætninger.
I Implement er vores afsæt, at kontinuerlig digitalisering af forretningen er en af grundpillerne i at nå forretningens mål. Vi har en dybdegående indsigt i den offentlige opgaveløsning. Kombineret med en stor indsigt i it, data, AI mv. er det muligt at understøtte behov og ønsker, og dermed også omsætningen af digitale målsætninger til reel forretningsudvikling og konkrete initiativer.
It er en kritisk komponent i den offentlige sektor, som involverer håndtering af både fysiske og immaterielle aktiver. Disse opgaver kan skabe betydelige udfordringer med at sikre forståelse og integration af it-processernes nødvendighed i forretningsudviklingen.
Implement har dyb indsigt og omfattende erfaring med at støtte offentlige myndigheder i udviklingen af it-strategi og operating models. Vi bistår med at fastlægge strategiske retninger, definere effektive serviceleveringsmodeller samt skabe transparens omkring it-afdelingens rolle og kapacitet inden for den samlede organisation.
Vores løsninger er tilpasset de specifikke behov og udfordringer, der gør sig gældende i den offentlige sektor, og vi arbejder målrettet på at levere bæredygtige og effektive it-strategier, der understøtter både drift og forretningsudvikling.
Hos Implement har vi et dedikeret fokus på digital inklusion og webtilgængelighed. Vi har i en årrække arbejdet med digital velfærd og borgere med fx handicap eller psykisk sygdom, udsatte ældre, tosprogede og socialt udsatte i forskellige aldre.
Vi har et dybdegående kendskab til tendenser og innovative udviklingsmuligheder inden for digital inklusion. Kendskabet er udviklet og udvidet via bl.a. afdækningsanalyser af teknologiforbrug, innovation af nye tilgængelige løsninger og indsigtsanalyser af forskellige borgeres digitale forudsætninger og støttebehov.
Vi hjælper med at kortlægge eksisterende it-arkitektur og binder processer, data, systemer og infrastruktur sammen for at skabe et solidt fundament for udarbejdelse af arkitekturprincipper og målarkitektur i forbindelse med nye projekter. Det omfatter konsolidering af systemlandskabet, kernesystemtransformationer, ressortændringer og andre kritiske projekter, der berører systemlandskabet.
Digital transformation kræver mere end teknologi – det handler også om kompetencer og adfærdsændringer. Vi oplever desværre ofte, at der fokuseres for meget på de konkrete systemleverancer på bekostning af det store behov for organisatorisk forankring.
Vi hjælper med at drive og lede forandringen som en del af implementeringsprojektet for at sikre, at systemerne bliver taget effektivt i brug.
At være et af de førende lande inden for offentlig digitalisering medfører betydelige omkostninger. Håndtering af teknisk gæld og legacy-systemer kræver mere end engangsinvesteringer; det kræver en systematisk tilgang, der sikrer, at moderniseringstiltag ikke bliver for omkostningstunge, samtidig med at de åbner for nye digitale muligheder.
Vi tilbyder hjælp med både oprydning og en systematisk tilgang for at sikre, at den tekniske gæld holdes på et bæredygtigt niveau. Med omfattende erfaring i modernisering af både kritisk infrastruktur og store systemporteføljer i den offentlige sektor, kan vi sikre en effektiv og fremtidssikret løsning.
Når behovet for at udbyde og anskaffe nye digitale løsninger opstår, er det vigtigt, at beslutningsprocessen er dokumenteret, og der er opbakning til strategien og planen for udbuddet.
Vi hjælper med at planlægge og gennemføre hele udbudsprojektet – fra behovet er identificeret, til der er tildelt kontrakt og gennemført transition. Vi rådgiver om kravspecificering og hjælper med at beskrive krav og udarbejde bilag til kontrakten. Vi kan også hjælpe med at planlægge og drive udbudsforretningen, så I finder den rette leverandør af det nye system.
Interesseret i at høre mere?0 6
0
6