Er du udadvendt, ansvarsfuld og proaktiv, og trives du i et travlt miljø med mange forskelligartede opgaver? Så er du måske den oplagte kandidat til vores nye fuldtidspiccoline/-piccolo på Implements kontor i Aarhus.
Om jobbet
Du vil sammen med to andre piccoliner/piccoloer være en central person på kontoret og vil bl.a. få ansvar for følgende opgaver:
- Supportere konsulenter med printopgaver
- Varebestilling og -opfyldning
- Arkivering
- Klargøre mødelokaler
- Hjælpe ved events
- Lettere oprydning
- Daglig kontakt med vores hovedkontor i Hellerup
Derudover skal du regne med, at en gennemsnitlig dag hos Implement også byder på en del forskelligartede ad hoc-opgaver.
Din arbejdstid vil være mandag til fredag kl. 08.00-15.00.