En NGOs transformation


Hvordan Hjerteforeningen har drevet et signifikant strategisk og organisatorisk skifte for at øge danskernes hjertesundhed.


Hjerteforeningen har traditionelt haft fokus på at hjælpe de over 670.000 danskere, som lever med en hjertekarsygdom. Med introduktionen af deres nye strategi ønsker Hjerteforeningen at øge sin relevans og effekt. Over 50% af alle hjertekar-tilfælde kan forebygges, og derfor vil Hjerteforeningen med deres nye strategi også styrke den forebyggende indsats og nå en ny målgruppe af danskere i alderen 45-65 år. 


Ambitionen er at bidrage til bedre hjertesundhed gennem strukturel forebyggelse og ved at inspirere danskerne til at leve sundere. Dette kræver en helt ny markedstilgang, segmenttilgang og arbejdstilgang. Webinaret giver et indblik i de konkrete greb, Hjerteforeningen anvendte for at omsætte den nye strategi til handling og resultater fra start.


Ved hjælp af Half Double-principperne ønskede Hjerteforeningen at skabe hurtigere fremdrift og effekt gennem korte, intensive projekter. Det krævede skarp prioritering på porteføljeniveau, tydelig ledelse og dedikerede projektteams med et højt engagement og ugentlig progression.


Tilmeld dig og hør mere om, hvordan Hjerteforeningen lykkedes med dette i praksis.


På 30 minutter får du:

  • Indsigt i Hjerteforeningens udfordring, strategien og transformationen.
  • Indsigt i, hvordan Half Double-metodologien bidrager til transformationen.
  • Konkrete organisatoriske tiltag, der understøttede transformationen, herunder dedikerede projekt-øer og nye måder at arbejde på.

Vi ser frem til at se dig online! 

Dine værter

Claus Beck-Tange
Økonomi- og engagementsdirektør, Hjerteforeningen
Stine McBean Larsen
Senior HR Udviklingskonsulent, Hjerteforeningen
Michael Ehlers
Senior Partner, Implement Consulting Group

Har du spørgsmål?