Som advokat indtager du både rollen som betroet rådgiver, leder og forhandler. Her er evnen til at navigere og skabe retning og værdi i samtaler en grundkompetence. Denne kompetence kræver bevidst adfærd og fokuseret træning at udvikle.
Kursets formål og hovedindhold
Kurset er forhåndsgodkendt af advokatsamfundet som obligatorisk efteruddannelse med 8 kursuslektioner.
På dette kursus vil du blive trænet i rammeværket REAL Conversations. Det er et rammeværk, der er udviklet af Implement Consulting Group på baggrund af anerkendt forskning og teori for opbygning af samtalemæssig intelligens.
Formålet med kurset er at understøtte øget selvindsigt i, hvad der sker, når du har samtaler, og hvordan dine egne præferencer i tænkning og samtalemetodik præger retningen og energien i samtalen.
Vi tager udgangspunkt i dit virke som advokat og advokatens typiske samtaleformer og -situationer.
Du vil særligt blive trænet i, hvordan din kommunikation (ubevidst og bevidst) præger samtalen og din samtalepart, når du er presset, eller når samtalen i øvrigt kan være vanskelig.
Udbytte
Du vil blive introduceret for konkrete værktøjer, der kan implementeres med det samme, og som bl.a. fokuserer på din evne til at:
- sikre oplevelsen af nærvær og psykologisk tryghed i samtalen samt forstå den anden persons konklusionsstige
- skabe retning og engagement i samtalen samt formå at udfordre den anden persons position på en konstruktiv måde
- optimere dit fokus i samtalen og på samtalepartens karakterstyrker og anvende en bevidst tilgang til aktiv lytning samt refleksioner og spejling i samtalen.
Deltagere
Du er formentlig advokat og arbejder i et advokatfirma eller in-house i en virksomhed.
Du har ikke nødvendigvis forhåndskendskab til de konkrete teorier og modeller, som kurset berører.
Tilmeld dig kurset
Du tilmelder dig via linket nedenfor med følgende oplysninger:
- Navn
- Email-adresse
- Virksomhedsnavn
- Faktureringsadresse
- Momsnummer / EAN nummer
- Eventuelt reference nr. til fremsendelse af faktura
Har du noget spørgsmål?0 4
0
4Kontakt en af vores undervisere