Online event

Virtuel facilitering

– Skab større engagement og effekt i den digitale verden

Dato

23. august

Vil du gerne have mere ud af dine virtuelle møder? D. 23. august lancerer vi vores nye bog ”Virtuel facilitering” – en praktisk guide til, hvordan du faciliterer mere effektive og engagerende virtuelle møder.

Verden forandrer sig og bliver i højere grad virtuel. COVID-19 ændrede pludselig vilkårene for, hvordan vi kunne mødes, men også faktorer som klimabevidsthed, økonomiske fordele og forbedret teknologi taler for, at digitaliseringen af vores møder er kommet for at blive.

Desværre oplever vi, at virtuelle møder ikke leverer samme kvalitet og effekt og på samme måde opbygger en relation mellem mødedeltagerne, som det klassiske fysiske møde gør. I stedet ser vi, at mange virtuelle møder ender i envejskommunikation, hvor der ikke er tænkt i engagement. Det fører ofte til, at der ikke er nogen ”personlig” kontakt mellem deltagerne, og vi ender med at sidde på telefonen eller tjekke e-mails, imens mødet er i gang.

En praktisk guide til, hvordan du opnår engagement og involvering i dine virtuelle møder

Vi besluttede at gøre en indsats for at ændre måden, vi faciliterer virtuelle møder – først i Implement, derefter hos vores kunder og nu i meget større skala med vores bog udgivet gennem Djøf.

Bogen er skrevet af praktikere til praktikere og bringer faciliteringsdisciplinen ind i den virtuelle verden, hvor den desuden tilføjer et fokus på det menneskelige element. Vores håb er at gøre flere mennesker i stand til at lede virtuelle møder, der er egnet til den måde, vi som mennesker agerer og leder vores organisationer – og på den måde bidrage til, at virtuelle møder giver effekt og kvalitet på samme niveau som traditionelle fysiske møder.

I bogen forsøger vi at bygge bro mellem vores mangeårige erfaring inden for menneskelig adfærd og vores tidligere bøger og artikler om facilitering og kombinere det med de tekniske muligheder, der ligger foran os.

Få indblik i virtuel facilitering – fra praktikere til praktikere

D. 23. august 2021 kan du være med, når vi lancerer bogen ”Virtuel facilitering”. Til eventet vil du få inspiration til, hvordan du leder dine virtuelle møder, så de er tilpasset både det menneskelige og forretningsmæssige element på samme tid.

Til eventet vil vi dele den nyeste viden om virtuel facilitering samt konkrete værktøjer, tips og tricks til at højne kvalitet, effekt og engagement i dine virtuelle sessioner. Vi håber at inspirere dig baseret på bogens værktøjer og samtidig give dig et praktisk eksempel på, hvordan ”den gode virtuelle session” kan se ud.

Til eventet vil du få:

  • Indblik i, hvordan du designer mere engagerende virtuelle sessioner.
  • Indsigt i, hvordan du kan gennemføre en effektfuld virtuel session og samtidig huske den menneskelige interaktion.
  • En konkret oplevelse af, hvordan en god virtuel session kan forløbe.

Du kan bruge tips og tricks fra eventet til:

  • At forbedre dine virtuelle møder og workshops.
  • At starte en kultur i din organisation ved at inspirere dine deltagere til at ændre måden, de driver deres møder.

Praktisk information

Hvor

Vi afholder eventet via Zoom.

Du får tilsendt et link, inden webinaret starter.

Hvornår (CEST)
23. august 2021
15:00 - 16:00