Article

Vaner, der gør en forskel

Udgivet

Oktober 2019

Download artiklen

Authors

Sådan arbejder du aktivt med vaner for at sikre, at du og din organisation bliver de bedste versioner af jer selv. 

Vaner styrer en stor del af vores liv. Langt de fleste handlinger, vi foretager os, både privat og på arbejde, er styret af et sæt vaner, vi har tillagt os gennem et langt liv. Helt grundlæggende betyder det, at hvis vi vil gøre noget andet, end vi plejer, fx at levere endnu bedre resultater på vores arbejde, som fx at øge produktiviteten, styrke samarbejdet på tværs af afdelinger, indføre nye processer eller arbejdsgange eller øge trivsel, så må vi ind og arbejde med vanerne.

I denne korte artikel kommer vi ind på nogle få af ”de hemmelige ingredienser”, som de, der er lykkedes med at ændre vaner til det bedre, benytter sig af. Hvis du er blevet nysgerrig på at vide mere om disse ”ingredienser”, og hvordan du evt. selv kan arbejde med egne vaner og hjælpe andre med at skabe vedvarende adfærdsændringer (vaner) i din organisation, så kan du med fordel læse videre her.

Byg vaner, som gør en forskel

Vaner. Vi har dem alle. Både de gode og de dårlige. Vaner er indgroet adfærd, som vi ofte foretager os, uden at vi er klar over det. Spørgsmålet er, hvordan vi kan få vores gode vaner til at udfolde sig naturligt og vores uønskede vaner til at forsvinde i højere grad, så vi kan være den bedste version af os selv, når vi er på arbejde.

Netop dette spørgsmål om vaner, og hvordan vi kan være den bedste version af os selv, var årsagen til, at vi i juni 2019 inviterede den banebrydende forfatter og ekspert i vaner og adfærd James Clear til Implement. Vi ønskede hans hjælp og sparring til at undersøge, hvordan vi kan bygge vaner, der gør en forskel og får adfærdsændringerne til at holde ved. På baggrund af flere års intensivt arbejde med vaner og adfærdsforskning samt en ugentlig blog har James Clear skrevet New York Times-bestselleren ”Atomic Habits”. Her præsenterer han en ny og helt unik måde at arbejde med vanedesign på. En måde, der hjælper os med at opbygge nye vaner.

Og hvordan er dette relevant i en arbejdsmæssig kontekst?

Alt for ofte fokuseres der i forbindelse med forandringer/transformationer i organisationer på at gøre noget anderledes, men alt for sjældent fokuseres der på, hvordan netop dette noget bedst kan realiseres i hverdagens mikrohandlinger (adfærden/vanerne). Når der skal leveres endnu bedre resultater i en arbejdsmæssig kontekst, er viden om adfærd, vaner og hvad der motiverer til ny adfærd derfor afgørende for at komme i mål med vellykkede forandringer/transformationer.

At bygge vaner er at bygge livsstil

Så hvordan kan man egentlig anskue vaner? Ifølge James Clear er vaner ”den sammensatte interesse for selvforbedring”. Med andre ord kan vaner ses som noget, der bidrager til det liv, vi lever. Den, vi er. Vaner kan derfor ikke brydes ned til noget så simpelt som ting, vi kan tjekke af på vores to do-liste. Vanerne er derimod de små rutiner i dagligdagen, som vi skal arbejde med hele livet igennem – både de gamle vaner og de nye vaner, vi ønsker at tilegne os for at skabe forbedringer i vores liv, og det gælder både privat og i en arbejdsmæssig kontekst.

Prøv fx at tænke tilbage på nogle af de rutiner, du i sin tid har arbejdet med for at kunne mestre de ting, som du gør som det mest selvfølgelige i dag. Fx den måde, du udøver en sport på, den måde, du formidler din faglighed på, den måde, du møder nye mennesker på, osv.

De vaner, du har i dag, er ikke kommet af sig selv. De er kommet, fordi du på et givent tidspunkt blev sat i en situation, hvor du for første gang skulle prøve en ny adfærd af. Du oplevede (mere eller mindre ubevidst), at den adfærd var en succes, så næste gang situationen opstod, gentog du den. Med tiden er denne adfærd blevet naturlig og kræver ikke længere større anstrengelse for at skulle udføres – det er blevet din vane (Kilde: Wood; Duhigg; Kahneman).

Men det kræver mental energi at tilegne sig nye vaner, og derfor har vi som mennesker en forkærlighed for at fortsætte med de gamle vaner – det, vi kender og ikke behøver at tænke nærmere over – også selvom de måske ikke længere understøtter noget, der er selvforbedrende (Kilde: Wood; Duhigg; Kahneman).

Netop denne kendsgerning er væsentlig at have in mente, når vi har med forandringer i organisationer at gøre. Specielt hvis vi i højere grad skal lykkes med at igangsætte og forankre nye selvforbedrende vaner, der understøtter forandringerne.

I det følgende giver vi dig en gennemgang af James Clears tilgang til arbejdet med vaner, som består af fire afgørende elementer.

1. Gør det synligt

Når du skal til at opbygge en ny vane, er det første skridt at gøre vanen tydelig ved at indsætte synlige tegn i de fysiske rum, du bevæger dig i, og at mindske det, som tager opmærksomheden i en forkert retning.

Ønsker du fx at blive bedre til at prioritere din tid, så du ikke i samme udstrækning handler reaktivt, men i stedet mere proaktivt, kan du helt konkret skemalægge tid i din kalender på givne tidspunkter, hvor du prioriterer din tid. Måske kunne du også overveje at sætte noget på din computer, der minder dig om at træne denne mikroadfærdsændring i dagligdagen. Ønsker du fx at ændre vanen med at tjekke e-mails under møder, er det vigtigt, du beslutter dig for, hvad der skal minde dig om din nye vane. Det kan være, når notifikationen om mødet kommer op på computerskærmen, eller når du tager i håndtaget til mødelokalet.

Et andet eksempel er, hvis dit team skal til at samarbejde på nye måder, fx til møderne, hvor I gerne vil sikre, at alle stemmer bliver hørt. Her kan du fx bryde med den måde, I plejer at sidde på til møderne, så det er synligt for alle, at I arbejder sammen på at lykkes med en ny adfærd. Eller hvis du på en mere privat front fx ønsker at bryde din vane med at tjekke telefon og e-mails, så snart du vågner om morgenen, kan du placere din telefon i et andet rum end dit soveværelse, inden du går i seng. Det vigtigste er, at det er tydeligt for alle involverede – om det bare er dig selv eller dit team – at ”her” er noget, der er forandret fra det, man plejer at gøre.

2. Gør det attraktivt

I det næste skridt handler det om at få vanen til at vare ved. For at lykkes med det skal du gøre den nye vane attraktiv. Det kan du gøre, hvis du er opmærksom på, hvad du har tendens til at længes efter, og hvis du med den opmærksomhed kan forudsige dine handlinger. Det attraktive er i høj grad en følelse eller et mål, du har sat dig for at starte vanen. Hvis du ikke kan mærke, hvorfor det at ændre din vane er attraktivt, er ændringen, med al sandsynlighed, dømt til at mislykkes.

Ønsker du fx at bryde vanen med at sige ja til for meget og deraf følgende manglende prioritering af din tid, kan du gøre det attraktivt at sige nej ved at skrive ned, hvad det giver dig, hvis du lykkes med vaneændringen. Det kunne være højere kvalitet i dine leverancer, være mere på forkant eller have mulighed for fordybelse. Det kan være attraktivt at ændre vanen med at tjekke e-mails under møder, fordi du har et bedre udgangspunkt for at deltage i arbejdet efterfølgende, eller hvis vi rykker rundt på møblerne, kan det attraktive være, at energien i rummet opleves højere og mere konstruktiv for formålet med mødet. Lægger du telefonen væk fra sengebordet om aftenen, så du ikke tjekker den om morgenen, kunne det attraktive være, at du ser din bedre halvdel i øjnene som det første. Det kunne også være, du fik tid til de to minutters koncentreret vejrtrækning for en bedre start på dagen, som du længe har ønsket at ville lykkes med.

Det vigtigste er, at det attraktive ved at ændre din vane er noget, som du og dem, der skal med i forandringen, mærker fordelen ved – og så skal det være klart formuleret.

3. Gør det let at komme i gang med

I det tredje stadie af vaneforandringen gælder det om at gøre det så nemt som muligt at praktisere den nye vane. Her er der fokus på: ”Hvad vil være den mindste/ letteste/nemmeste handling, vi kan gøre, der understøtter mikroforandring?”

Lad os antage, at det attraktive relateret til vaneændringen vedrørende prioritering af din tid er at være mere på forkant med tingene. I denne fase vil du med fordel kunne stille dig selv spørgsmålet: ”Hvad vil være det letteste, jeg kan gøre, der vil have en positiv effekt på denne målsætning?” Det kunne fx være et dogme om, at du maksimalt må have fem relevante opgaver på dit bord ad gangen. Her er den letteste vej, måske, at skrive opgaverne ind i den kalenderinvitation, du satte op i trin 1 (gør det synligt – hver aften). Ved at sørge for at have en let installation for det, som du mener er attraktivt, så er du allerede godt i gang med at gøre dit mål til reel adfærd.

Hvis målet med ikke at tjekke e-mails under møder er, at du bliver mere nærværende og fokuseret, kan du igen stille dig selv spørgsmålet: ”Hvad vil være det letteste, jeg kan gøre, der vil have en positiv effekt på denne målsætning?” Det kunne være at slå ”forstyr ikke” til på telefonen, når notifikationen om mødet popper op, eller sørge for at lægge telefonen i tasken, når du går ind ad døren til mødelokalet. Og hvis målet med at få dit team til at samarbejde på nye måder er højere grad af ejerskab og flere gode idéer, så vær sikker på, at rummet forbliver, som I besluttede jer for, det skulle se ud i trin 1. Og sidst, men ikke mindst, hvis målet med at stoppe med at tjekke telefon og e-mails, så snart du vågner om morgenen, er at få en bedre start på dagen, så kan du med fordel lægge en pude på gulvet ved siden af sengen, så du blot skal sætte dig ned på den og få dine to minutters vejrtrækning.

4. Indbyg belønning

Som det sidste skal du sikre, at den nye adfærd gentages, og her handler det alt sammen om belønningen. Du har allerede sat ord på, hvad det attraktive ved din vaneændring er, så du skal være opmærksom på, om det også er det, du indfrier, eller om du har ramt ved siden af. I tilfælde af det sidste kan du overveje, om resultatet fortsat er attraktivt og blot anderledes, eller om du skal forsøge dig med en anden vaneændring for at lykkes. Hastigheden, hvorved belønningen falder, er afgørende. En belønning for indsatsen, der skete for to måneder siden, vil ikke gentages, men det vil den til gengæld, hvis der falder små rosende kommentarer løbende med indsatsen. På samme måde skal du også sørge for, at der er kobling mellem den forventede belønning og det, der reelt sker.

For at synliggøre belønningen kan du tracke din nye vane, så du har en visuel præsentation af, hvordan du dag for dag lykkes (se James Clears habit tracker til inspiration i referencerne nedenfor). Du kan også dele dit mål med andre, så der er en grad af anerkendelse for, at du lykkes i de situationer, du ønsker at blive oplevet anderledes. Belønningen kan således både være oplevelsen af at lykkes med vanen, men det kan også være at få indfriet det attraktive.

Lykkes du med at sige ja til færre opgaver og har en klar forventning til, at det vil få dig mere på forkant med tingene, så vil din belønning være todelt. Først og fremmest skal du gerne opleve, at du har et øget overblik og fokus. Dette kan dine kolleger hjælpe med at give feedback på. Det andet er, at du i din tracker kan se, at du lykkes med at skrive dine opgaver for i morgen op på jævnlig basis.

Eller lykkes du med at lægge telefonen i tasken, når du træder ind i mødelokalet, vil du senere opleve bedre kvalitet i arbejdet om mødets indhold, men din habit tracker vil også fortælle dig, at du lykkes med at koble din indtræden i mødelokalet sammen med det at lægge telefonen i tasken. Dit team vil også finde belønning i bedre samarbejde grundet den nye indretning, men en afsluttende refleksion og tracking med teamet om, hvorvidt de er lykkedes med at følge deres nye roller i mødet, kan med fordel hænges synligt op på væggen som afrunding på jeres tid sammen.

Identitetsbaserede vaner – hvis det skal holde i længden

Den sidste og måske vigtigste ”hemmelige ingrediens” til at opnå de bedste resultater med at ændre vaner og få dem til at holde er relateret til ”identitetsbegrebet”. Som den første inden for vanefeltet fokuserer James Clear nemlig på, hvordan identitet og ændring af identitet kan være den afgørende faktor, der rent faktisk bliver den drivende kraft i at få os motiveret til at ændre vores ”sammensatte interesse for selvforbedring”.

Som James Clear udtrykker det, kan man nemlig se vores vaner og adfærd som ekkoer, der reflekterer vores identitet. Hvis den nye adfærd skal vare ved og gå hen og blive nye vaner, skal vi faktisk begynde at tro på nye ting i os selv. Med andre ord ændrer vi også dele af vores identitet, når vi ændrer vaner og adfærd.

Når vi opbygger nye vaner, handler det derfor ikke blot om at designe sig frem til den nye vane eller adfærd. Det handler derimod i høj grad om at omfavne, visualisere og italesætte den identitet, vi ønsker at være, eller som vi allerede er i et vist omfang. Drømmer du fx om at læse nyeste faglitteratur på dit område, så bør du indledningsvis kunne se dig selv som en, der læser. Så i stedet for at sige ”jeg skal læse minimum en fagbog hver måned” siger du ”jeg er en, der læser den nyeste faglitteratur”, og herfra laver du dit vanedesign. Så fra at gå fra resultatet, du vil opnå, indlejrer du i stedet en ny identitet, og herved øger du markant sandsynligheden for at lykkes med at forankre dine mikrohandlinger til noget, der med tiden bliver nye vaner. Hver eneste lille handling, du foretager dig, er nemlig med til at opbygge den identitet, som skal karakterisere den person, du er. Et afgørende skridt mod den nye identitet er at turde sige det højt til andre, da de derved også kan give feedback på den adfærd, de kan se dig efterleve i dagligdagen.

Så lad os en sidste gang besøge vores foregående eksempler og se på den identitet, der kan ligge gemt her.

I stedet for at sige ”jeg bliver nødt til at sige nej til flere opgaver” vil du med den identitetsbaserede tilgang sige ”jeg er en person, der prioriterer min tid”, hvis du fx gerne vil blive bedre til at prioritere din tid, og vanedesignet, der skal understøtte denne identitet, vil være bygget op om de fire trin:

  • Trin 1 - gør det synligt
    ”En person, der prioriterer sin tid, udøver følgende handlinger i dagligdagen …”
  • Trin 2 - gør det attraktivt
    ”Det er attraktivt for mig at gøre, fordi det giver mig …”
  • Trin 3 - gør det nemt
    ”Jeg kan gøre det nemt for mig at udføre handlingen ved at …”
  • Trin 4 - indbyg belønning
    ”Når jeg har udført handlingen, sætter jeg et kryds i min tracker …” eller ”Jeg ved, at jeg er lykkedes når …”

I sidste ende handler det altså ikke så meget om, hvad resultatet skal være, men i langt højere grad om, hvem du er, og hvordan du tilrettelægger processen for at komme dertil.

Processen kan meget vel være rammesat af at gøre den nye adfærd synlig – attraktiv – let – belønnende, men det er først, når dine vaner understøtter den person, du gerne vil være, og det, du vil udrette, at du kan være sikker på, at de holder i længden.

James Clears biografi

Grundlæggeren af Habits Academy, James Clear, deler den nyeste videnskabelige forskning om vaner, beslutningsprocesser og menneskeligt potentiale. James Clears arbejde og tilgang er brugt af flere Fortune 500-virksomheder samt sportshold og atleter i NFL, NBA og MBL.

Hans bog, New York Times-bestselleren ”Atomic Habits”, tilbyder et rammeværk, der kan gøre os 1% bedre for hver dag, samt en guide til, hvordan vi kan designe et system, som får vores gode vaner til at blomstre naturligt og vores uønskede vaner til at forsvinde.

www.habitsacademy.com

www.jamesclear.com

https://jamesclear.com/habit-tracker

https://www.psychologytoday.com/us/ blog/ulterior-motives/200905/if-youwant- succeed-don-t-tell-anyone

Andre kilder

Duhigg, C. (2012). Vanens magt: Hvorfor gør vi, som vi gør, og hvordan ændrer vi det. København: Dansk Psykologisk Forlag A/S.

Kahneman, D. (2014). At tænke - hurtigt og langsomt. København: Lindhardt og Ringhof.

Wood, W. (2019). Good habits, bad habits: the science of making positive changes that stick. New York: Farrar Straus and Giroux.