Event i København

Skab værdi i de administrative processer

Dato

13 June

Hvordan kan du optimere de administrative processer i din kommune? På dette event vil vi fokusere på, hvordan du skaber værdi i de administrative processer og dermed frigør mere tid til dine kerneopgaver.

Arbejder du i en kommune, og vil du gerne vide mere om, hvordan du kan optimere og forbedre administrative processer? Så kom med d. 13. juni, når vi gennem tre cases præsenterer dig for forskellige vinkler på optimering og administrative forbedringer.

I løbet af eventet vil du opnå viden om, hvordan du sætter fokus på administration og processer i din egen organisation, du vil høre om forskellige greb til optimering og blive præsenteret for det perspektiv, at optimering ikke altid handler om proces og metode, men i lige så høj grad kan handle om kultur, samarbejde og organisering.

De tre cases, du kan høre om, er:

  • Hvordan kan vi etablere en proceskultur og løbende forbedre de administrative processer?
    Case fra Center for Løn og Personale i Koncernservice i Københavns Kommune om proceskultur og procesforbedring
  • Hvordan skaber vi flow i sagsbehandlingen på teknik- og miljøområdet?
    Case fra Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv i Fredensborg Kommune om flowbaseret arbejdskultur
  • Hvad går Implements koncept til analyse og design af effektive administrative enheder ud på?
    Eksempler på implementering af optimal opgaveplacering i en række kommuner


De tre cases giver dig således alle et forskelligt fokus på, hvordan du kan arbejde med administrative miljøer og derigennem optimere processer, arbejdsgange og samarbejde – så du på den måde kan øge kvaliteten i processerne, frigøre mere tid til dine kerneopgaver og/eller få mulighed for at tage nye opgaver ind.

Program

08:00

Indskrivning og morgenmad

08:30

Velkommen og introduktion til dagen

v. Jesper Krøyer Lind fra Implement

09:00

Kort pause og netværk

09:15

Caférunder

Vi gennemgår de tre cases, og du får mulighed for at stille spørgsmål og interagere med caseejerne.

Du kan deltage i to ud af de tre caférunder.

10:15

Fælles opsamling ved bordene

En snak om, hvad du har fået med dig fra dine caférunder, som du kan dele med de øvrige deltagere.

10:30

”Guldkortet”

Hvad har du fundet mest overraskende? Mest inspirerende? Noget, du tænker, de øvrige deltagere kan tage med sig hjem?

Praktisk information

Hvor

Implement Consulting Group,
Strandvejen 56,
2900 Hellerup

Hvornår

Torsdag d. 13. juni
Kl. 08:30-11:00

Vi serverer morgenmad fra kl. 08:00.

Deltagere

Eventet retter sig mod ledere i administrative miljøer i kommunerne, fx HR-chefer, økonomichefer, it-chefer, centerchefer mv.

Pris

Det er gratis at deltage i eventet.

Tilmeld dig eventet