Visualisation is at the very core of our system as we strongly believe that no matter what the subject is, it must be transparent and visualised at all levels of the organisation.
Integreret Velfærd handler om at forbedre indsatserne til de mest udsatte borgere og samtidig reducere de kommunale velfærdsudgifter.
Hvorfor Integreret Velfærd?
- En relativt lille del af borgerne står for en stor del af de kommunale omkostninger på velfærdsområdet (eksklusive normalområdet).
- 1% af borgerne i en typisk kommune står for knap en 30% af omkostningerne.
- Den lille del af borgerne har mange og sammensatte behov og modtager ydelser og indsatser fra flere forskellige dele af kommunen samtidigt.
- Den gennemsnitlige borger i top 1% koster ca. 800.000 kr. årligt for kommunen.
- De økonomiske potentialer er betydelige – en kommune med ca. 50.000 borgere kan der realiseres op til 25 mio. kr. årligt.
… hvad er potentialerne?
Relativt få borgere og familier er modtagere af mange, dyre og ofte ukoordinerede og ikke tilstrækkeligt behovsfokuserede indsatser.
Vi har især oplevet tre rationaler for effektivisering af indsatserne til borgere og familier, der modtager ydelser og indsatser fra flere af de kommunale enheder:
- Indsatserne er helt eller delvist overlappende.
- Indsatserne er gensidigt suboptimerende og kontraproduktive.
- Indsatser og ydelser er standardiserede, og de giver i høj grad mening for de borgere, som har monofaglige behov, men som ikke er tilstrækkeligt målrettet borgere med mange behov.
Mulighederne ved at forenkle og integrere den spredte sagsbehandling og de forskellige indsatser i én løsning til udsatte borgere er betydelige. Det gælder for kvaliteten af den kommunale velfærdsindsats og for bedre udnyttelse af de kommunale midler.
Borgeren er ekspert i, hvordan en indsats opleves og medarbejderne er faglige eksperter, der kan identificere løsninger og eksisterende barrierer – den indsigt bruger vi til at skabe effekt!
Hvordan gør vi?
- En foranalyse og kortlægning af eksisterende indsatser som identificerer kommunens totale udgifts- og indsatskatalog. Her identificeres borgersegmenter med et særligt stort fagligt og økonomisk potentiale der kan arbejde videre med.
- Borgernes behov og eksisterende kommunal praksis kortlægges og den samlede indsats redesignes, herunder udvikling af helt nye typer af indsatser.
- Sidst tilrettelægges en implementering af indsatserne og den økonomiske styring, som sikrer en bæredygtig integreret velfærdsløsning.
Gennem hele processen inddrages medarbejdere fra alle fagområder. Med borgernes situation og behov i fokus, arbejder medarbejderne med at skabe nye integrerede indsatser. Borgerne inddrages både i synliggørelse af eksisterende praksis og egne behov, samt som testpersoner af ideer til nye indsatser. Borgere og medarbejdere er samskabere i processen, fordi målet er, at gøre indsatserne relevante, effektfulde og implementerbare.
…fremtidens nye roller og forventninger til velfærdsopgaven
Kommunerne i dag løser velfærdsopgaverne i højt specialiserede og veludviklede fagsøjler. For de fleste af borgerne løses opgaven effektivt.
For de øvrige borgere er der behov for, at man arbejder mere individualiseret og målrettet. Alt peger på, at borgerne i fremtiden i langt højere grad skal være medskabere, eller partnere i at få indsatserne skræddersyet, for at sikre værdiskabelse og effekt.
Kommunens evne til at sætte de stærke fagligheder i spil i fællesskab bliver nødvendig for at kunne arbejde mere integreret i opgaveløsningen til gavn for borgere med mange behov. For at lykkes med integreret velfærd kræves ledelsesmæssigt mod i samspil med de faglige medarbejderes brændende ambition om at hjælpe udsatte borgere.
Den kommunale organisation er rigtig god for 95 % af borgerne ...
... men borgere med mange behov er en udfordring
En procent driver 30 % af omkostningerne
Lisbeth Rindom, Direktør, Halsnæs Kommune
"Vi er meget dygtige til at arbejde ned i siloerne. Men der mangler ofte sammenhæng på tværs af kommunen. Vi har oplevet, at vi nogle gange næsten bliver en hindring for borgerne. Vi har så mange medarbejdere i gang med disse borgere, mange forskellige planer og mange ting, som ikke er koordineret."
Stine Johansen, Direktør, Helsingør Kommune
”For det første skal det simpelthen give mere værdi for borgerne. Det handler om troen på det enkelte menneskes egne ressourcer. Vi ser jo virkelig socialt hårdt prøvede mennesker, som formår at rykke sig. Vores opgave er at tilvejebringe den støtte og de løsninger, som skal til for, at borgerne rent faktisk kan komme videre.”
Maja Aanum Nørager, Socialfaglig koordinator i Brønshøj-Husum-Vanløse
”Der er et kæmpe potentiale. Jeg tænker ikke man kan tænke socialt arbejde uden at tænke meget mere tværforvaltning, det er det det handler om! Det er sådan vi kan løse det – vi kan ikke løse det alene!”