Event i København

Tag humor seriøst

- som strategisk ledelsesværktøj

Dato

4 March

Hvordan kan du som leder og HR-direktør bruge humor til at gøre dine medarbejdere mentalt stærkere og sundere? Kom til fyraftensmøde, og hør mere! På dagen vil vi sammen blive klogere på, hvordan vi kan arbejde seriøst med humor i organisationer.

Vil du gerne fremme trivsel og mental sundhed i din organisation og samtidig styrke de sociale relationer? Hvis ja, så er du havnet det rigtige sted. Vi vil nemlig gerne invitere dig til et fyraftenslaboratorium, hvor vi dykker ned i humorforskningen og ser på, hvordan seriøs humor kan være med til at forløse livskraft hos mennesker og i organisationer.

Humor i strategisk ledelse

Vi taler sjældent om humor i al almindelighed og aldrig i forbindelse med strategisk ledelse. Måske er det fordi, humor betragtes som noget useriøst i en seriøs sammenhæng?

Vi har en hypotese – at humor, i et spænd mellem forskning og praksiserfaring, kan fremme mental sundhed og styrke arbejdspladsen. Derfor er vi ved at udfolde et nyt begreb, nemlig seriøs humor. Og det handler ikke om, at vi skal grine højere eller længere, men om at vi kan anvende humor strategisk til at opbygge vores mentale sundhed.

Men skal vi se humor som et redskab, der kan trænes eller bruges strategisk i arbejdet med mental sundhed i organisationen? Og hvad sker der, når humor ikke er iscenesat i en underholdningssammenhæng, men blot opstår, fordi mennesker er sammen?

Vi vil gerne undersøge det sammen med nogle af landets komikere, men vi vil først undersøge det sammen med nogle af landets bedste eksperter i ledelse, trivsel og mental sundhed – og vi vil starte på vores fyraftensmøde sammen med jer, der er mest nysgerrige på det.

Vær med til at udvikle forståelsen af humorens kapacitet

Kom med til vores fyraftensmøde, og vær med til at udvikle en øget bevidsthed og et nyt sprog om humorens kapacitet! På mødet vil vi sammen med jer skabe et laboratorium, hvor vi i fællesskab udforsker humorens mange former. Vi vil dykke ned i dens individuelle og sociale funktion og se på, hvordan humor kan styrke både den enkelte og fællesskabet, når man befinder sig i svære eller trivielle situationer.

Som deltager vil du gå fra vores lab med en øget bevidsthed om din egen og andres brug af humor. Du vil være blevet klar på, hvordan du kan bruge humor til at forløse et potentiale i dig selv og i organisationen. Vi co-creater og kommer med et bud på en workshop, som vi nysgerrigt undersøger. Vi udvikler en ny prototype sammen, som du efter mødet får tilsendt i rå form sammen med en artikel. Derfra udvikler vi konceptet videre.

Vi glæder os til at se dig til en fyraftensøl og en forløsende snak om humoren, som vi alle bruger, men ikke taler om, hvordan vi bruger. Sikken en mandag!

Praktisk information

Hvor

Implement Consulting Group
Strandvejen 54
2900 Hellerup

Hvornår
4 March 2019
3:30 PM - 5:30 PM
Charlotte Hagelskjær
Pris

Det er gratis at deltage i eventet.

Tilmeld dig til eventet