Morgenmad
Krisesimulation
Når krisen rammer din organisation: HR-chefens rolle før, under og efter
I nutidens organisationer er det, der foregår inden for murene langt mere eksponeret end tidligere. Medarbejdere er blevet interessenter. De er aktive på sociale medier, hvor temaer som arbejdsmiljø, diversitet og ligestilling blot er nogle af de latente konfliktzoner, som kan udvikle sig til kriser og shitstorms.
Den nye virkelighed stiller nye krav til HR-chefen, der skal være klar til at indtage en mere aktiv rolle i krisehåndteringen. Det gælder både i forhold til at formulere svar på kritiske spørgsmål om organisationens indre liv og i forhold til at optræde som garant for, at de ting, der siges og gøres for at undslippe mediernes rampelys, ikke underminerer kultur og sammenhold efterfølgende.
Når det gælder kriser, er organisationer ligesom mennesker – alle oplever en krise på et eller andet tidspunkt. Det, der kendetegner den succesfulde organisation, er, at den er forberedt på krisen og agerer på en måde, der gør det muligt at genopbygge tilliden til kunder og medarbejdere, når stormen er blæst over.
Horten, Willis Towers Watson og Implement Consulting Group inviterer dig til at prøve krisen på egen krop. Træd ind i krisesimulatoren, og oplev, hvordan du agerer, når shitstormen raser. Arbejd med de dilemmaer, der melder sig før, under og efter krisen, og få blik for de redskaber, der findes, når du som HR-chef skal genoprette organisationens selvforståelse og stolthed.
Finn Schwarz, Managing Partner i Horten, indleder med fortællingen om sin rolle som medansvarlig for kriseberedskabet i Det Jødiske Samfund, da synagogen i Krystalgade blev angrebet i februar 2015. Et grundigt og velafprøvet beredskab var en afgørende faktor i at sikre, at krisen blev håndteret værdigt og effektivt.
Morgenmad
Velkomst
Krisesimulation
Refleksion og afslutning
Implement Consulting Group,
Strandvejen 54,
2900 Hellerup
29. oktober 2019
Kl. 09.00-12.00
Vi serverer morgenmad fra kl. 08.30 og let frokost kl. 12.00-13.00.
Finn Schwarz: Managing Partner, Horten
Sander Pedersen: Enterprise Risk Management Consultant, Willis Towers Watson
Morten Plon Sauer: Partner i forandringskommunikation, Implement Consulting Group
Eventet retter sig mod dig, der er interesset i krisehåndtering, og som arbejder med HR eller kommunikation til daglig.
Du tilmelder dig via NemTilmeld på Willis Tower Watsons hjemmeside ved at klikke på linket nedenfor.
Tilmeld dig her