Vi søger nyligt universitetsuddannede, som brænder for at være med til at styre og understøtte strukturelle transformationer i vores samfund.
Er du nyuddannet, eller har du et par års erfaring, og ønsker du sammen med ambitiøse og dygtige kolleger at udvikle din konsulentværktøjskasse og samtidig være med til at implementere løsninger på strukturelle udfordringer i vores samfund, så er du måske vores nye kollega.
Som transformationspartner ønsker Implement at gøre en reel forskel med de transformationer, vi gennemfører sammen med vores kunder. Vi vil designe og implementere løsninger på strukturelle udfordringer i vores samfund, og derfor arbejder vi altid ud fra den klare målsætning, at vi skal skabe forandring med effekt gennem vores projekter. Det er vi helt sikre på kun kan ske i et tæt samarbejde med vores kunder i både private og offentlige virksomheder.
Vi oplever en stadigt stigende efterspørgsel efter vores måde at arbejde på og vores særlige, specialiserede kompetencer og søger derfor nye kolleger, som kan styrke os yderligere inden for vores arbejde med samfundsmæssige, strukturelle transformationsprogrammer i samarbejde med samfundsrelevante aktører i den offentlige og private sektor.
Jobbets indhold
Arbejdsopgaverne fastlægger vi i fællesskab ud fra personlige præferencer, kompetencer og udviklingsønsker. Som udgangspunkt løser vi sammen opgaver i hele værdikæden for strukturelle transformationer, lige fra udarbejdelse af målbilleder og strategier til etablering og gennemførelse af store anskaffelses- og implementeringsprogrammer, og forventningen er, at du kan bidrage med følgende:
- Bistand til etablering af projekt- og programorganisationer, PMO og governance og efterfølgende projekteksekvering.
- Bistand til planlægning og eksekvering af indkøbs- og anskaffelsesprojekter, herunder udarbejdelse af kravspecifikationer.
- Facilitering og tilrettelæggelse af dybt involverende processer og workshops med kundens medarbejdere og ledere.
- Analyse af komplekse problemstillinger samt design og implementering af løsninger herpå.
- Udarbejdelse af oplæg, tilbud, projekt- og ledelsesdokumenter, afrapporteringer og præsentationer med fokus på både skriftlig og visuel formidling.
Vi tror på – og går meget højt op i at sikre – at de parter, der står over for en forandringsproces, skal være dybt involveret i projekterne for at sikre begavede løsninger med reel og varig effekt. Du vil derfor komme til at arbejde sammen med både direktøren, ingeniøren og den offentlige sagsbehandler. Det skal du være parat til og have lyst til.
Er du den skarpe konsulent, vi leder efter?
Vi søger dedikerede og fagligt dygtige konsulenter, der bliver motiveret af at være med til at drive værdiskabende forandringer. I arbejdet skal du kunne demonstrere evnen til at analysere komplekse problemstillinger, være med til at udvikle effektive løsninger i samarbejde med kunden og samtidig have lyst til at opbygge stærke kompetencer i transformations- og projektstyring gennem praktisk erfaring.
Desuden ser vi gerne, at du:
- Brænder for at hjælpe vores kunder med at sikre den ønskede værdi af deres forandringsinitiativer og anskaffelser og har lyst til at indgå i længerevarende transformationsprocesser i tæt samarbejde med kunden.
- Har læst en kandidatgrad på en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse.
- Har appetit på høj omskiftelighed, variation og fleksibilitet – en hverdag, hvor ingen dage er ens.
- Har lyst til at deltage i og bidrage til vores faglige og sociale samvær i Implement og ikke mindst i vores team.
Vi forventer, at du kan bidrage til at sælge, drive og udvikle de projekter, som vi arbejder med, og de relationer, vi indgår i. Du skal være villig til at investere en stor del af dig selv i bestræbelserne på at vokse i rollen som både transformationspartner, forandringsekspert og analytiker.
Med din personlighed og dit overskud vil dit bidrag til vores organisation ikke udelukkende være af faglig karakter. Vi forventer, at du også vil bidrage til den fortsatte udvikling af Implement, så vi også i fremtiden vil være den inspirerende, nørdede og energifyldte arbejdsplads, den er i dag. Du bør søge stillingen, hvis du føler, at du er godt på vej i din karriere og klar til at blive en del af en af Danmarks største og mest ambitiøse managementkonsulentvirksomheder.
Ansøgningsfristen er søndag d. 19. januar 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!