Job opportunity — Hellerup

Kan du dit bogholderi til fingerspidserne? Så bliv en del af vores succeshistorie!

Serviceminded kreditorbogholder til konsulentvirksomhed i vækst

Vi søger en energisk kreditorbogholder med sans for detaljen.

Får du energi af at arbejde for en virksomhed i vækst, og vil du være en del af en succeshistorie? Så læs videre. I Implement Consulting Group søger vi en dygtig kreditorbogholder som ny kollega til vores Finance-team.

Du bliver en del af en virksomhed i rivende udvikling. Med en stødt stigende vækstkurve er vi stolte af vores position som et af Danmarks førende managementkonsulenthuse inden for vores ekspertiseområder. Vi har kontorer i Norge, Sverige, Schweiz og Tyskland og er ved at starte op i USA, og vi har ingen planer om at stoppe her.

Bogholderiopgaver på tværs af vores kontorer

Med reference til vores Head of Finance bliver du en del af et kompetent Finance-team bestående af 14 kolleger, som holder til på hovedkontoret i Hellerup. Du vil få mulighed for at præge dine arbejdsopgaver, der som udgangspunkt vil være koncentreret i kreditorbogholderiet, hvor du sammen med to kolleger vil have ansvaret for følgende opgaver:

  • Behandling af kreditorbilag i ReadSoft
  • Bogføring og finansomkontering i Maconomy
  • Betaling og kreditorudligninger
  • Gennemgang af udlæg
  • Kreditor- og finansafstemninger
  • Assistance i forbindelse med måneds- og årsafslutninger på tværs af vores kontorer

Herudover vil du være med til at løse de løbende ad hoc-opgaver, der lander hos Finance-teamet.

Da et højt kvalitetsniveau er en grundpille i Implement, vil dit skarpe blik for detaljen blive værdsat i alle de opgaver, du udfører.

Hvad søger vi?

Du har et par års erfaring fra en lignende stilling i en bogholderifunktion. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har arbejdet med ReadSoft og/eller Maconomy.

Derudover er struktur og orden to nøgleord, der kendetegner din tilgang til dit arbejde, hvilket gør, at du kan jonglere med flere opgaver ad gangen.

Som person har du god energi, et positivt mindset og kan lide det, du laver. Du er ansvarsbevidst, og du værdsætter et godt og konstruktivt samarbejde. Med din positive og servicemindede indstilling er du dygtig til at få hverdagen til at glide uanset tempo eller udfordring. Endelig skal du være fortrolig med it og beherske engelsk i skrift og tale.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en dagligdag med en høj grad af tillid, herunder frihed under ansvar, i forhold til egne projekter og opgaver. Du vil derfor hurtigt blive involveret bredt i afdelingens arbejdsopgaver og have et tæt samarbejde med dine kolleger. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder blandt dygtige og ambitiøse kolleger og med mulighed for fagligt relevante kurser. Derudover tilbyder vi en unik arbejdsplads og kultur, et netværk af hjælpsomme kolleger og en virksomhed, der har som sin mission at skabe forandring med effekt (Change with Impact).

Om Implement Consulting Group

I Implement har vi en anderledes tilgang til forandring. Vi tror på, at unikke løsninger skabes i spændingsfeltet mellem dyb faglighed, forretningsforståelse og forandringsledelse. Du får således mulighed for at kombinere analytisk tænkning med intuitiv forståelse – ”hård” og ”blød” viden – til at løse det problem, som kunden står overfor.

I tæt samarbejde med kunden definerer du projektmål og designer den proces, der hjælper kunden med at nå sine mål. Og du følger kunden hele vejen for at sikre, at forandringen sker hurtigt og med stor effekt.

Apply now

The application deadline is as soon as possible.

We look forward to hearing from you!

Apply
Any questions

For further information about the position, please contact Michael Ludwigsen

For further information about the position, please contact Olesja Glogovac

For further information about the recruitment process, please contact Camilla Nielsen

Visit our career page to learn more about a career at Implement Consulting Group.

Michael Ludwigsen
Olesja Glogovac
Camilla Nielsen