Tool

it-projekt­ledelse i staten

Implements uddannelser udbudt på statens rammeaftale for projektledelse

 
Kursusvarighed: 5 dage
Tag fat i os, hvis du har spørgsmål

5-dages læringsprogram med specielt fokus på IT-projektledelse

Målgruppe

Erfarne projektledere med behov for at blive klædt på til at gennemføre statslige it-projekter.

Kursusform

Kurset bygger på indholdet af statens model for digitale kompetencer. Opdelingen og rækkefølgen af de fem undervisningsdage tager udgangspunkt i en samlet læringsrejse og de efterspurgte læringsudbytter. Undervejs berøres alle temaer og underdimensioner i statens model for digitale kompetencer.

Læringsudbytte

Deltagerne bliver klædt på til at kunne styre og lede et statsligt it-projekt i et politisk miljø. Deltagerne får kendskab til de væsentligste kriterier og krav, der er forbundet med at overdrage et projekt til drift, samt anvendelsen og implikationerne af løbende idriftsættelse vedr. agile forløb. Herudover opnår deltagerne en helhed i forståelsen af rollen som it-projektleder og får dybdegående forandringsledelse samt organisatorisk implementering og forankring.

En oversigt over de fem undervisningsdage fremgår nedenfor.

Oversigt over kursets 5 dage
Dag 1: Introduktion til it-projektledelse

Definition af it-projekter. Indføring i, hvad it-projekter er, og hvordan de adskiller sig fra øvrige projekter.

Gevinstrealisering. Øvelse i, hvordan gevinstrealisering anvendes til at skabe sammenhæng mellem projektets strategiske målsætning, gevinster, leverancer/epics og user stories og til de enkelte detaljer i udviklingen.

Interessenthåndtering i it-projekter. Udvidet interessentanalyse med særligt fokus på tekniske interessenter og på samspillet mellem digitalisering og de forskellige aktører.

Dag 2: Udviklingsmetoder og statens it-projektmodel

Agile modeller. Karakteristik af agile projektmodeller i statslig kontekst og relevante parametre at tage i betragtning ved valg af model, herunder valg af værktøjer i modellerne, for at sikre optimal projektstyring.

Statens it-projektmodel. Gennemgang af modellens proces og sammenholdelse med deltagernes caseprojekter, så de forskellige milepæle gøres håndgribelige.

Processer og kravstilling. Kortlægning af forretningsprocesser, etablering af personas, epics og user stories til dokumentation af efterspørgsel og behov. Øvelse i sporing af efterspurgte gevinster gennem gevinstdiagrammet.

User story mapping. Indføring og øvelse i minimumskravspecifi kationer. Gennem arbejdet med user story
mapping indøver kursusdeltagerne en systematisk måde at identificere minimumskrav som udgangspunkt
for udviklingsprocesser.

Dag 3: Arkitektur, sikkerhed og idriftsættelse

Det fællesoffentlige it-landskab. Indføring i det fællesoffentlige it-landskab og dermed rammevilkårene for udvikling og vedligehold af it-systemer i en statslig kontekst, herunder den fællesoffentlige digitale arkitektur, GDPR og kravene til it-projektet samt arbejdet med grunddataprogrammet og datafordeleren.

Idriftsættelse. Fokus på kravene til it-projektledelse ift. idriftsættelse af projekter i staten, herunder ift. både arkitektur, drift og årshjul samt koblingen til Statens It. Arbejde med forskellige modeller for løbende idriftsættelse, fx DevOps.

Digital adfærd og sikkerhed. Indføring i roller og ansvar ift. sikkerhed i staten og i kravene til myndighedernes sikkerhedsarbejde, herunder ift. en risikobaseret tilgang med udgangspunkt i principperne fra ISO 27001.

Dag 4: Leverandørstyring og økonomi

Projektøkonomi og økonomistyring. Opbygning af værktøjskasse, der giver deltagerne mulighed for at arbejde med mange typer af projekter og kontraktformer, herunder ift. den daglige styring af økonomien. Undervisning i bl.a. burn down-metoder, estimate to complete og earned value-beregninger.

Rammebetingelser. Forståelse af rammebetingelser for it-projektledelse i politisk styrede organisationer, fx bevillingsregler. Gennemgang af sammenhængen mellem projekters økonomiske rammer og statens it-projektmodels beslutningspunkter, herunder vedr. risikovurdering og aktstykker for store it-projekter.

Business cases i statens it-projektmodel. Analytisk nedbrydning af projektudgifter til leverancer eller releases, scenarier for opgaveløsningen og dets påvirkning af projektets gevinster.

Risikostyring/-afdækning med afsæt i statens it-projektmodel og med fokus på både kontekstuelle og tekniske risici. Derudover fokus på risikopuljen som en måde at øge robusthed.

Leverandørstyring. Indblik i standardkontrakterne K01, K02 og K03 samt SKI’s rammeaftaler og drøftelse af
fordele og ulemper. Standardkontrakterne sammenholdes med økonomi og størrelse samt EU’s udbudsregler.

Kunde-leverandørsamarbejde. Rollespil og øvelser med afsæt i dilemmaer fra kursusdeltagernes egne projekter baseret på ”kodeks for godt kundeleverandørsamarbejde” og typiske problemstillinger i samarbejdet om it-projekter.

Dag 5: Implementering i organisationen

Forandringsledelse og implementering. Gennemgang af principper og metoder for projektimplementering,
inkl. teori, dilemmaøvelser og rollespil. Diskussion af, hvordan forandring ved implementering af nye metoder (fx agil projektledelse eller DevOps) behandles på lige fod med øvrige forandringer i organisationen.

Agile metoder i praksis. Afprøvning af agile metoder på praksisnær case, hvor kursusdeltagerne applicerer læringen i et rollespil på en statslig case, inkl. simulering af samarbejde med leverandører, styregrupper og forskellige interessentgrupper.

Priser og tilmelding på Campus