Event i København

Er Half Double noget for dig?

Bliv udfordret på din egen projektpraksis

Dato

8 October

Vil du gerne være mere agil og effektiv i dit arbejde med projekter, men synes du, at de kendte koncepter rammer forbi? Så kom med på vores konference om projekttilgangen Half Double den 8. oktober, hvor vi også lancerer bogen om Half Double på dansk.

Implement har udviklet Half Double i tæt samarbejde med forskningsverdenen og Industriens Fond. Det gjorde vi, fordi vi så, at kun en tredjedel af alle projekter er succesfulde – uanset om de er komplekse eller ej. Vi udviklede Half Double for at kunne være med til at løse denne udfordring.

Half Double er en tilgang, der gør det muligt at lede projekter, der leverer effekt allerede fra starten af projektet. Idéen er at dedikere ressourcer, som kan arbejde i et intenst flow og skabe effekt løbende, når lederskab er er tilgængeligt og til stede. Desuden fokuserer Half Double på ikke at se mennesker som midlet til målet, men at se mennesker som målet i sig selv – for i sidste ende er det mennesker, der skal bære en forandring igennem. Metoden bygger på agile principper og fokuserer således på de tre kernekomponenter: Effekt, Flow og Lederskab.

Bliv udfordret på din egen projektpraksis

Hvis du er leder eller arbejder i din organisations projektkontor – eller bare generelt er nysgerrig på Half Double – så kan du komme til konference om projektmetodologien den 8. oktober. Her vil du kunne høre mere om de erfaringer, som en række private virksomheder og offentlige organisationer har gjort sig mht. at få Half Double-metoden til at leve, og om deres arbejde med at skalere metoden til deres specifikke organisationer.

Under hele konferencen vil vi sørge for, at du sammen med andre deltagere fra både det private og det offentlige får plads og tid til inspiration, at dele oplevelser og erfaringer og ikke mindst blive udfordret på egen projektpraksis.

Dansk boglancering og resultater fra undersøgelse

Vi afholder konferencen i forbindelse med lanceringen af den danske udgave af den engelske bog om Half Double. Samtidig har vi i Implement netop gennemført en omfattende undersøgelse af danske organisationers og virksomheders udviklingsevne og performance inden for projekt- og porteføljestyring. Undersøgelsen giver et klart billede af, hvad der er vigtigt for at lykkes med projekter.

Klik her, hvis du er interesseret i at deltage i undersøgelsen

Program

08:45

Morgenmad

9:15

Indflyvning og velkommen

Ved Mikkel Lau

09:20

Keynote: Half Double-indflyvning

Ved Michael Ehlers

09:40

Half Double-survey

10:00

Pause og netværk

10:15

Bazar med caférunder

Her kan du dykke ned i temaer relateret til Half Double

11:00

Pause og netværk

11:15

Keynote: Half Double-skalering i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ved Morten G. Salomonsen

11:35

De nyeste forskningsresultater

Ved Per Svejvig

11:55

Afrunding og tak for i dag

12:00-12:30

Frokost og netværk

Praktisk information

Hvor

Implement Consulting Group
Strandvejen 56
2900 Hellerup
Danmark

Hvornår

Tirsdag den 8. oktober 2019
Kl. 08.45-12.30

Tilmelding skal ske senest den 3. oktober kl. 23:59.

Praktisk

Adgang via Tuborg Havnevej på den anden side af Waterfront-centret.

Obs: Vær opmærksom på tæt morgentrafik.

Parkering: 3 timers gratis parkering ved Q-Park Waterfront, Tuborg Havnevej.

Pris

Det er gratis at deltage i eventet.

Tilmeld dig eventet

Kort om Project Half Double

Vi startede Project Half Double-initiativet i 2014 for at undersøge, hvordan vi kan øge projekters lave succesrate og forkorte udviklingstiden for nye ydelser. I samarbejde med en række større virksomheder og forskere fra Aarhus Universitet har vi skabt en agil projektledelsesmetodologi bestående af principper og metoder, som retter sig mod både projekt- og ledelsesniveau. Gennem pilotprojekter har vi påvist, at metodologien kan øge projekternes succesrate og forkorte udviklingstiden mærkbart.

Læs mere om Half Double her

Læs om, hvordan vi kan øge effekten af de initiativer, som vi sætter i gang for at forbedre velfærdssamfundet