Event i Aarhus

Industry 4.0

Sæt mennesket forrest i implementeringen

Dato

18. september

Tilmelding via Effektivitets hjemmeside
Tilmelding

Industry 4.0 bliver kaldt for ”den fjerde industrielle revolution”. Men betyder det, at vi skal gå væk fra den evolutionære tilgang, som vi kender fra Lean, når vi implementerer Industry 4.0, eller skal vi nærmere bygge videre på den?

Når vi integrerer de nye teknologier, som Industry 4.0 bringer med sig, vil det få datamængderne til at vokse eksponentielt. Dermed bliver det essentielt for mennesker, at de hurtigere og hurtigere kan omdanne disse datamængder til information, viden og dermed læring. Hvis vi kombinerer disse optimalt, vil vi kunne øge virksomhedernes konkurrencekraft markant, fordi vi løbende vil kunne effektivisere eksisterende og nye værdikæder.

Det kræver menneskelige kompetencer at indføre Industry 4.0 – og det er, uanset om der er tale om automatisering, robotter, 3D-print, augmented reality, virtual reality, Big Data eller en blanding af det hele. Opgaven består i, hvordan vi gør det – og det er også ofte her, der kan opstå tvivl.

Lean har lært os om ”learning by doing”, PDCA-cirkler, learning-loops og respekt for mennesker – og det er noget, vi med fordel kan bringe med os, når vi starter på at indføre Industry 4.0. Når virksomheder indfører Industry 4.0, vil de nemlig i langt de fleste tilfælde ikke opleve en revolution af måden, de forbedrer sig på, men snarere en fortsat evolution. En evolution, hvor den grundlæggende filosofi fra Lean bliver tilført en række nye digitale værktøjer samt værktøjer relateret til Industry 4.0, hvilket giver virksomheden nye muligheder.

Som Lean gjorde i sin tid, så stiller Industry 4.0 nu nye krav til vores kompetencer – til hele organisationens kompetencer. Derfor har vi valgt emnet ”sæt mennesket forrest” som omdrejningspunktet for dette event.

Program

08:30

Let morgenmad og velkommen

09:00

Keynote

Ambitioner og fundamentale udfordringer med Industry 4.0 

10:15

Tre parallelle workshops

Implementering af Industry 4.0 på strategisk, taktisk og operationelt niveau

12:00

Opsamling

Hvordan kobler vi det strategiske, taktiske og operationelle element?

12:30

Afslutning på programmet

Hvor

Ceresbyen 68A, 1. sal
8000 Aarhus C

Hvornår
18. september 2020
08:30 - 12:30
Deltag i eventet

Du tilmelder dig via linket nedenfor. 

Tilmelding foregår via Effektivitets hjemmeside. 

Tilmelding
Pris

Kr. 1.812,50 inkl. moms

Medlemspris Effektivitet.dk:
Kr. 618,75 inkl. moms