Hvorfor er webtilgængelighed vigtigt?
V. Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
Har I styr på jeres webtilgængelighed?
Kom og hør, hvordan du kan arbejde strategisk og organisatorisk med webtilgængelighed som en naturlig del af jeres udviklingsprocesser.
Det bliver konkret, sjovt og tilgængeligt.
Hver femte borger har svært ved at bruge offentlige hjemmesider, fordi de ikke er designet med webtilgængelighed for øje. Udover at dette skaber en generel utilfredshed hos borgeren, er resultatet også et øget antal henvendelser hos Borgerservice, support mv., når borgeren oplever vanskeligheder med at bruge en hjemmeside.
Det er ofte borgere med et handicap, der kan have svært ved at anvende eller forstå websteder. Borgere med handicap er en stor og forskelligartet målgruppe, der ikke kun inkluderer fysiske handicap. Også borgere med læringsvanskeligheder, fx grundet autisme, ADHD, ordblindhed eller hjerneskade, er blandt dem, der kan være ekskluderet fra at bruge eller forstå et websted. Faktisk kan vi alle opleve at være udfordrede pga. midlertidige handicap som fx en hjernerystelse, stress, angst eller depression.
Den 17. september vil vi gerne invitere til en formiddag om webtilgængelighed for borgere med handicap. Ofte oplever vi, at man først tænker tilgængelighed ind alt for sent i udviklingsprocesser, hvilket gør, at man kommer til at bruge unødige ressourcer på at rette hjemmesiden til i henhold til webtilgængelighedskravene.
Dansk lovgivning og EU-standarden stiller krav til, at du arbejder strategisk med webtilgængelighed i din organisation. Den 23. september 2019 skal alle nye hjemmesider for offentlige organer være tilgængelige, og i 2020 skal også alle eksisterende websteder for offentlige organer være tilgængelige.
Kom derfor med den 17. september, og bliv inspireret til, hvordan du kan gøre arbejdet med tilgængelighed til en naturlig del af jeres udviklingsprocesser. På eventet vil du desuden få konkrete værktøjer til, hvordan I kan arbejde med kravene til webtilgængelighed i din organisation.
Hvorfor er webtilgængelighed vigtigt?
V. Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
Lovgivning og EU-standardens fire principper
Design og implementering af tilgængelighed og konkrete værktøjer
Designguides og lyntest af dit eget website
Implement Consulting Group
Strandvejen 56
2900 Hellerup
Eventet er målrettet ledere i det offentlige, udviklingskonsulenter, digitaliseringskonsulenter, webansvarlige og kommunikationsansvarlige.
Det er gratis at deltage i eventet