Event i København

Half Double-netværk

...for den offentlige sektor

Dato

15 November

Vil du gerne afprøve og udvikle Half Double-metoden i dine egne projekter? Så kom med, når vi etablerer et netværk for projektledere og -ejere i den offentlige sektor.

Vi etablerer et Half Double-netværk for den offentlige sektor og inviterer derfor projektledere og -ejere i offentlige organisationer til introduktionsmøde. På mødet kan du høre om, hvordan du bliver en del af et fælles netværk for deltagere, der alle gennemfører Half Double-projekter.

Half Double-metoden har vist et stort potentiale og umiddelbar værdi i den private sektor, og vi ønsker nu også at udbrede metoden til den offentlige sektor. Det kræver selvfølgelig en indsats, hvor vi sammen begynder at hjælpe hinanden med at bruge metoden i projekter i jeres forskellige offentlige organisationer – det kunne fx være igennem det nye netværk.

Et fagligt og praktisk netværk for sparring

Vi vil gerne være med til at understøtte organisationer, som ønsker at gå skridtet videre og drive projekter efter Half Double-metoden. Vores idé er at stille et netværk til rådighed for en projektejer og en projektleder for hvert projekt, som kan få sparring og nye perspektiver på, hvordan de kan drive et projekt efter Half Double-metoden. Vi faciliterer fire netværksmøder om året, og vores ambition er, at minimum 20 organisationer og samlet set 30 projekter vil deltage i netværket.

Vi vil gerne fortælle jer mere om vores idéer og ambitioner med netværket den 15. november, hvor vi både ønsker at fortælle lidt om Half Double-metoden, forskningen, der er knyttet til Half Double, men også at skabe netværket sammen på dagen, så det bedst muligt understøtter de forandringer, I skal drive og skabe. Efter den 15. november kan I endeligt beslutte, om I ønsker at være en del af netværket.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Kort om Project Half Double

Project Half Double-initiativet startede i 2014 med henblik på at øge projekters lave succesrate og forkorte udviklingstiden for nye ydelser. I samarbejde med en række større virksomheder og forskere har Implement Consulting Group skabt en agil projektledelsesmetodologi bestående af principper og metoder, som retter sig mod både projektniveau og ledelsesniveau. Anvendelsen af metodologien har påviseligt øget en række varierende pilotprojekters succesrate og forkortet deres udviklingstid mærkbart.

Læs mere om Project Half Double her.

Program

8:30

Morgenmad og kaffe m.m.

9:00

Velkommen, introduktion til morgenmødet og hinanden

v. Mikkel Lau

9:15

Keynote speak: Project Half Double

v. Michael Ehlers

9:40

Keynote speak: Indblik i den forskning fra Aarhus Universitet, der følger Project Half Double

v. Per Svejvig

10:00

Kaffe og netværk

10:10

Gruppeøvelser: ”Sammen skaber vi netværket” og svarer på:

  • Hvad kunne – set fra din position – være attraktivt ved at deltage i netværket?
  • Hvilken arbejdsform skal netværket have for at blive udbytterigt?
  • Hvordan skaber man de bedste rammer for et forpligtende netværk, hvor man kan dele konkrete erfaringer fra egne projekter? 
11:00

Slut på det officielle program

Praktisk information

Hvor

Implement Consulting Group,
Strandvejen 56,
2900 Hellerup

Hvornår
15 November 2018
8:30 AM - 11:00 AM
Adgang og parkering

Adgang via Tuborg Havnevej på den anden side af Waterfront-centeret.

Obs: Vær opmærksom på heftig morgentrafik.

Parkering: Tre timers gratis parkering ved Q-Park Waterfront, Tuborg Havnevej

Pris og deadline

Det er gratis at deltage i eventet.

Deadline for tilmelding til eventet er tirsdag d. 13. november

Tilmelding til eventet