Tool

Generel projektledelse

Implements uddannelser udbudt på statens rammeaftale for projektledelse

Kursusvarighed: 7 dage
Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål

Generel projektledelse giver dig det stærkest mulige fundament for at lede succesfulde projekter i staten

Målgruppe

Kommende projektledere, projektledere med begrænset erfaring eller primært erfaring fra mindre projekter. Det er en fordel, hvis du som deltager kan ”medbringe” et kørende eller opstartende projekt, som du kan tage udgangspunkt i gennem uddannelsen.

Kursusform

Kurset er opbygget i syv undervisningsdage (moduler), som kan gennemføres separat eller som et samlet forløb med lærings- og emnemæssig sammenhæng mellem modulerne. Kursusformen veksler mellem korte
teorioplæg, gruppearbejde, praktiske øvelser, refl eksion og erfaringsudveksling. Desuden vil der være e-læring og hjemmearbejde. Deltagerne skal forvente 4-6 timers hjemmearbejde og forberedelse til hvert enkelt modul.

Oversigt over kursets 7 dage

Læringsudbytte

Det samlede kursusforløb er en grundig introduktion til de vigtigste aspekter af projektledelse og til en række solide projektledelsesværktøjer. 

Fokus på kursets første moduler er på projektforståelse og kontekst, rolleforståelse og grundlæggende værktøjer ift. at kunne defi nere indhold i et projekt samt skabe grundlag for styring og ledelse heraf. Herefter bygges der på efterfølgende moduler ovenpå med et fokus på ledelse og facilitering af projektgrupper samt forandringsledelse i projektet. Det sidste modul har fokus på konfl ikthåndtering, evaluering af projekter og ledelse i en politisk styret kontekst. 

Kurset skal sikre, at projektlederne har de rette kompetencer ift. at imødekomme de mange krav, der stilles til projektledere i staten. Herunder bidrager kurset til at sikre, at deltagerne opnår forståelse for rammer, metoder og værktøjer inden for projektarbejde, og at deltagerne kan indgå effektivt i projektsamarbejde.

En oversigt over de 7 dage fremgår nedenfor.

Dag 1: Projekter i en offentlig kontekst

Definition af projektet. Afklaring af, hvad et projekt er, med særligt fokus på projekter i en politisk styret kontekst. Dertil introduceres projektarbejdsformen og projektlederskabet.

Etablering af projektets organisation, roller og ansvar samt projektlederens rolle. Grundlæggende forståelse af projektlederskab via de seks projektroller og ledelseselementer koblet til egen organisation og en statslig case.

Introduktion til generiske udviklingsmodeller og forskellen mellem gennemførelsesmodel (vandfald og agil)
og beslutningsmodel (Stage-Gate). Der gives et indblik i opstart, gennemførelse, evaluering og nedlukning af projekter. 

Egen læring og praksis. Kobling mellem teori om roller, organisering, projektmodeller og deltagernes egen
praksis samt identifikation af eget læringsfokus.

Dag 2: Projekter i en offentlig kontekst

Målformulering og målsætningsarbejdepå projekter i en politisk styret kontekst.

Interessentanalyse og -håndtering, grundværktøjer i håndtering af medarbejdere, ledere, politikere, slutbrugere og borgere.

Vurdere og håndtere projektets risici – værktøjer til risikoanalyse og håndtering.

Gevinstrealisering – gevinstkort som skaleringsmodel og afsæt for at planlægge projektet med størst mulig
gevinst og løbende evaluering.

Dag 3: Grundlæggende metoder og værktøjer inden for projektstyring

Planlægning af projektet. Milepælsplanen som styringsredskab og basis for både overordnet og detailplanlægning på fx aktivitetsniveau.

Agile planlægningsmetoder, der sikrer forankring i driften. Fokus på aktivitetsplanlægning i korte intensive sprints med løbende feedback, evaluering og klare roller/ressourceallokering.

Estimering af ressourceindsats og omfang af milepæle og aktiviteter.

Dag 4: Projektlederskab og teamudvikling

Gruppeprocesser. Hvordan Tuckmans model for normer i gruppen kan være en genvej til at få etableret en teamstruktur hurtigt. Fokus på projektlederens rolle og projektledelsesopgaven i alle faser af gruppens udvikling. Deltagerne vil også arbejde med ”Five Behaviours”. 

Teamudvikling via Whole Brainpræferencemodellen. Fokus på samarbejde i teams, teamsammensætningen, samt hvordan alle i projektteamet sikres mulighed for at bidrage gennem motiverende processer.

Projektlederskabog personlig ledelsesstil ud fra situationsbestemt ledelse. Gennemgang af betydningen af situationsbestemt ledelse gennem projektforløbet med fokus på at sikre motivation og kvalitet i leverancerne samt øvelse heri.

Motivation. Teori og refl eksion over, hvordan temaerne bidrager til motivation i teamet.

Dag 5: Forandringsledelse og facilitering

Forandringsledelse, forandringsplan og implementering. Gennemgang af to centrale  forandringsledelsesteoretikere og fælles drøftelse af principper og metoder for projektimplementering. Der arbejdes med de tre forandringsprocesser, samt hvad ledelsesopgaven består af ift. at understøtte forandring hos brugere og borgere.

Facilitering og iscenesættelse af møder og workshops. Introduktion til mødetyper, herunder styregruppemødet som beslutningsforum i projektet. 

Motivation via feedbacksom udviklingsværktøj i projektgruppen og som projektleder. Teori og praktiske øvelser, der illustrerer værdien af feedback som ledelsesværktøj, og som lærer deltagerne, hvordan anerkendende feedback gives og modtages.

Planlægning af egen workshop på dag 6.

Dag 6: Projektseminar 

Gennemførelse af et opstartsseminar drevet af deltagerne selv, hvor et projekt formes ud fra en statslig case og afleveres på et styregruppemøde til godkendelse. Gennem rollespil og simulering af et projekts gennemførelse demonstrerer deltagerne det lærte fra undervisningen i praksis.

Gennemførelse af styregruppemøder. Gennem simulering og rollespil viser deltagerne, at de kan håndtere projektets nære interessenter – styregruppen – ved at gennemføre et reelt styregruppe møde, hvor de demonstrerer forståelse af og evne til at anvende de grundlæggende projektværktøjer.

Feedback til den enkelte deltager på egen adfærd som projektleder efter gennemført workshop og præsentation.

Evaluering af projektet og samarbejdet i gruppen, hvor gruppeprocessen er det centrale refl eksionspunkt, samt den motivation, det skaber i en projektgruppe at gennemføre velplanlagte seminarer.

Dag 7: Projektledelse i politisk styrede organisationer

Konflikters natur i projekter og øvelse i håndtering af modstand gennem træning af de fem TKI-konflktstile:
undvigende, tilpassende, kompromissøgende, konkurrerende, samarbejdende.

Håndtering af modstand med fokus på modstandsniveauer og Rick Maurers ”Forandringens cyklus”. Deltagerne træner sammenhængen mellem interessenter og deres modstandsniveauer, og hvad projektet kan afhjælpe.

Politisk projektledelse,magt og indflydelse og evnen til at navigere i en politisk styret organisation.

Projektets evaluering med fokus på forskellige evalueringstilgange og metoder, herunder effekt-, produkt- og procesevaluering.

Priser og tilmelding på Campus