Event i København

Fra kerne­fortælling til imple­mente­ring

– Brug kommunikation som den primære drivkraft i dit forandringsprojekt

Dato

24 September

Kernefortællingen er på plads. Nu skal den ud og leve i organisationen. Første halvleg er veloverstået, men nu starter anden del. Hvad gør du nu?

I fodbold ved vi alle, at der er to halvlege. Vi ved også, at man sagtens kan føre 2-0 efter de første 45 minutter og alligevel tabe alt på gulvet, inden kampen er spillet færdig. Det samme gælder også, når vi udvikler og implementerer vores kernefortælling for et projekt.

Du har netop gennemført en god proces for at udvikle en kernefortælling. Du har inddraget store dele af organisationen og sammenfattet indsigter. Du har afgjort, hvordan du vil adressere nøgledilemmaer, og formuleret det hele i en kernefortælling, som både ledelsen og organisationen køber ind i. Formålet med forandringsprojektet står velformuleret på glitret papir i din hånd, men nu spørger alle dig, hvad der så skal ske. Hvordan vil du bringe kernefortællingen til live?

Brug kommunikation til at binde dit projekts aktiviteter sammen

Springet fra kernefortælling til implementering kan være svært. Og det kan være vanskeligt at afgøre, hvilken rolle kommunikation skal spille i et alsidigt forandringsprojekt.

Når du spreder kernebudskaber til forskellige målgrupper i forskellige formater og kanaler, spiller kommunikation i sig selv en vigtig rolle. Men kommunikation spiller en mindst lige så stor rolle som limen, når du skal binde de øvrige aktiviteter sammen og sikre dit projekts fremdrift. Du kan derfor med fordel bruge kommunikation til at forbinde bl.a. arbejdet med mobilisering af rollemodeller og ledere, de nye arbejdsgange, systemer og processer samt træning og organisationens tilvænning hertil.

Hvis du bruger en klar og tydelig kommunikation som den primære drivkraft i dit forandringsprojekt, har du større sandsynlighed for at lykkes med, at ledere og rollemodeller tager ejerskab for forandringen, og samtidig styrker du gradvist tilliden mellem ledelse og organisation. Og vi ved, at netop kommunikation, ejerskab og tillid er tre faktorer, der er meget effektive til at sikre reel forandring i forandringsprojekter. Og husk, det er i anden halvleg, at du afgør kampen og sikrer sejren.

Ønsker du at høre mere, så deltag på dette morgenmøde, hvor du får …
  • … indblik i, hvordan du bringer en kernefortælling til live i organisationen.
  • … indblik i, hvordan kommunikation fungerer som den primære drivkraft i forandringsprojektet.
  • … konkrete eksempler på proces, værktøjer og kommunikationselementer for implementeringen.

Praktisk information

Hvor

Implement Consulting Group
Strandvejen 54
2900 Hellerup

Hvornår

Tirsdag d. 24. september 2019
Kl. 08.30-09.30

Vi serverer morgenmad fra kl. 08.00.

Pris

Det er gratis at deltage i eventet.