Event in Danish: Challenge your own project management practice and gain insight into how you can implement Half Double, the agile approach to projects, in your organisation.
Fem udfordringer. Fem løsninger.
Uklart formål, ingen involvering og dialog, uengagerede medarbejdere, manglende forståelse for forandringens målgruppe og generelt utilstrækkelig kommunikation.
Det kan synes indlysende, at et forandringsprojekt er dømt til at fejle på forhånd, hvis en eller flere af ovenstående udfordringer er til stede. Det er efterhånden bredt anerkendt, at klar og tydelig kommunikation er et af de vigtigste elementer i en vellykket forandringsproces. At involvering og dialog er afgørende for, at den berørte del af organisationen engagerer sig, ændrer adfærd, holdning eller forståelse for en forestående forandring.
Ikke desto mindre peger ledere, mellemledere og almindelige ansatte i vores dugfriske undersøgelse om forandringskommunikation* på de fem ovennævnte udfordringer som de største svagheder i deres forandringsprojekter. Læg dertil, at kun 30 procent finder kommunikationen tilstrækkelig, og vi begynder at have en tydelig årsag til den nedslående kendsgerning, at kun 33 procent af alle forandringsprojekter lykkes: Ingen kommunikation, ingen forandring. Tilbage er der blot at spørge: Hvordan ændrer vi statistikken?
På morgenmødet stiller vi skarpt på de fem udfordringer, og hvorfor kommunikation er det stærkeste værktøj til at ændre statistikken. I løbet af en skarptskåret time får du fem løsninger på, hvordan de fem udfordringer kan knækkes med forandringskommunikation som drivkraft.
I september og oktober 2019 gennemførte vi en undersøgelse af forandringskommunikation. I undersøgelsen har vi spurgt deltagere fra både private og offentlige virksomheder og opdelt dem efter de tre vigtigste målgrupper, som vi arbejder med til hverdag: ledelsen, mellemledere og almindelige ansatte.
Undersøgelsens resultater blev præsenteret i november og danner fundamentet for de fem udfordringer, vi berører på morgenmødet.
Implement Consulting Group,
Strandvejen 56,
2900 Hellerup
Tirsdag d. 28. januar 2020
Kl. 08:30-09:30
(Vi serverer let morgenmad fra kl. 08:00)
Søndag d. 26. januar kl. 23:59.
Det er gratis at deltage i eventet.