Event i Aarhus

Skab mere værdi i projekter

Adfærdsdesign og gevinstrealisering som nøglen til værdiskabelse

Dato

6. december

Er du projektleder, forandringsagent eller leder, og vil du gerne realisere flere gevinster i dine udviklingsinitiativer og forandringsprojekter? Så kom med til vores fyraftensmøde, hvor vi deler konkrete metoder og værktøjer til større værdiskabelse på projekt- og programniveau.

Forskningen er ret klar

Det, at mennesker ikke ændrer adfærd, er den primære årsag til, at udviklingsinitiativer og forandringsprojekter ikke realiserer deres fulde gevinstpotentiale.

Kun 33% af alle forandringsprojekter skaber den ønskede gevinst og værdi.

Alligevel tager vi sjældent udgangspunkt i de mennesker, der bliver påvirket af udviklingen og forandringen. Vi får ikke hjulpet og støttet dem tilstrækkeligt med at forandre deres adfærd undervejs i forandringen. Resultatet er, at vi ofte gør det sværere for vores kolleger, virksomheder, organisationer og medborgere at ændre adfærd og opnå gevinster. Det er ærgerligt, for vi kan løfte gevinsten og effekten af vores udviklingsinitiativer og forandringsprojekter markant, hvis vi inkluderer adfærdsdesign og gevinstrealiseringsværktøjer.

På fyraftensmødet sætter vi fokus på
  • Hvordan opstiller vi et gevinstrealiseringskort og etablerer understøttende forandringsspor?
  • Hvordan kan vi realisere gevinsterne fra udviklingsinitiativer og forandringsprojekter?
  • Hvordan designer og leder vi initiativer og projekter efter gevinstrealiseringskonceptet?
  • Hvordan skaber vi den adfærd, der – med mennesker i centrum – driver forandringen og understøtter gevinstrealisering?

På fyraftensmødet vil der være en blanding af teoretiske og metodiske oplæg, deling af erfaringer fra praksis, konkrete cases og eksempler på brug af centrale gevinstrealiseringsværktøjer.

Vi glæder os til at se dig!

Refleksionsspørgsmål forud for fyraftensmødet
  1. Hvorfor er det vigtigt for jer at arbejde med realisering af gevinster og effekter?
  2. Hvordan arbejder I med realisering af gevinster og effekter?
  3. Hvilke planer har I i forhold til arbejdet med gevinstrealisering?
  4. Hvilke barrierer oplever I, når I vil arbejde med gevinstrealisering?

Program

15.00

Velkommen og introduktion til fyraftensmøde
Ved Ian Kirkedal Nielsen, Implement

15.15

Gevinstrealisering – design af projekter og programmer til at skabe gevinst og værdi
Ved Jesper Johannes Krøyer Lind, Implement

16.00

Pause

16.15

Arbejdet med gevinstrealisering i den kommunale sektor – værdi, erfaringer og udfordringer
Ved Lene Smith Friis, afdelingsleder i forretningsudvikling, Kredsløb

16:45

Praksisnære øvelser i arbejdet med gevinstrealisering – eksempler på værktøjer og deres konkrete anvendelse
Ved Ian Kirkedal Nielsen og Jakob Meier, Implement

17.15

Opsamling, spørgsmål og bøger til ti heldige deltagere
Ved alle

Praktisk information

Hvor

Implement Consulting Group
Ceresbyen 75
8000 Aarhus C

Hvornår
6. december 2022
15:00 - 17:30
Målgruppe

Fyraftensmødet henvender sig til projektledere, forandringsagenter og ledere, der ønsker indblik i konkrete metoder og værktøjer til at realisere flere gevinster med deres forandringsprojekter og -indsatser.

Forplejning

Vi serverer kaffe, the og vand under fyraftensmødet. Efter mødet vil der være sandwich i Implements lokaler (eller du kan tage den med dig).

Parkering

Det er muligt at parkere i en underjordisk parkeringskælder i Ceresbyen.