Online event

Praktisk programledelse

– En praktisk tilgang til at etablere, styre og lede succesfulde transformationer

Dato

25. august

Den første danske bog om praktisk programledelse er på gaden. Derfor inviterer vi til en formiddag, hvor du får en introduktion til vores tilgang til at etablere, styre og lede transformationer.

Er du programleder, programejer eller styregruppemedlem, og oplever du, at det er svært at få greb om den transformation, du er sat i spidsen for? Eller vil du gerne have inspiration til at forbedre din praksis? Så skal du deltage i eventet om praktisk programledelse.

Til eventet får du en indføring i vores metodeguide, der kan hjælpe dig til at få greb om programledelsesopgaven og støtte dig i at komme ordentligt i gang, få skabt rammer, indhold samt engagement i modtagerorganisationerne. Metodeguiden rummer en række ledelsesmæssige værktøjer og tilgange, der mindsker kompleksiteten i en ellers meget kompleks ledelsesopgave.

Som en del af vores arbejde med bogen har vi interviewet programejere, ledere i styregrupper og programledere, som har delt eksempler og holdninger til, hvad der skal til for at lykkes med store transformationer.

På dagen vil vi med udgangspunkt i vores rammeværk for praktisk programledelse dele vores synspunkter med dig og drøfte, hvad der skal til for at sikre, at flere programmer kommer godt fra start og vellykket i mål.

Program

09:00

Velkommen og introduktion til programmet

09:10

Keynote: Praktisk programledelse

– introduktion til de svære problemstillinger, programledere typisk oplever, samt de ledelsesgreb, du kan anvende for at håndtere dem

10.10

Spørgsmål og fælles drøftelser af hovedpointer

10:30

Tak for nu

Praktisk information

Hvor

Eventet afholdes online.

Når du tilmelder dig, modtager du et link til det online event.

Hvornår
25. august 2023
09:00 - 10:30
Pris

Det er gratis at deltage i eventet.