Event in Copenhagen

Forandringsledelse

Vær med til at stifte et nyt netværk

Dato

4 September

Vi vil gerne sætte forandringsledelse på dagsordenen i Danmark – og det vil vi gerne gøre sammen med dig!

Så hvis du gerne vil være med til at stifte et fagnetværk om forandringsledelse, så kom med d. 4. september, hvor vi starter ACMP Danmark op i regi af den internationale organisation Association of Change Management Professionals (ACMP).

Association of Change Management Professionals (ACMP) er et globalt netværk af ligesindede fagfolk, som alle er dedikerede til forandringsledelse. I Danmark eksisterer ACMP ikke endnu, men vi vil gerne starte et dansk ACMP-netværk op.

På det stiftende møde d. 4. september vil vi arbejde med idéer til netværkets form og indhold, og du kan melde dig til at deltage i arbejdsgrupper, der f.eks. vil stå for webinarer, foredrag, PR m.m.

Som startskud på mødet vil vi gerne dele resultater fra vores undersøgelse om forandringsledelse i IT-projekter med jer – præsenteret af gæstetaler Alexander Budzier fra Oxford University. Sammen med Oxford University har vi indsamlet data fra over 140 IT-projekter og testet forskellige ”sandheder” om, hvad der virker eller ikke virker i forbindelse med forandringsledelse.

Sæt dit præg på ACMP Danmark

Det er helt åbent, hvordan det nye netværk kommer til at fungere. Du er derfor en vigtig del af at udvikle netværket og har alle muligheder for at sætte dit præg på netværket, typen af arrangementer og hyppigheden af netværksmøder.

Opstartsmødet er for alle, der arbejder med forandringsledelse i en eller anden form. Du kan være med uanset hvilken metodisk tilgang du har, om du er leder, konsulent eller practitioner, om du arbejder med IT-forandringer, organisationskultur eller kommunikation. Du kan også sagtens deltage i det første møde uden, at du forpligter dig til at blive medlem.

Hvad får du ud af at blive medlem af ACMP Danmark?

Som medlem kan du styrke dine kompetencer, få mulighed for faglig sparring og være med til at udvikle forandringsdisciplinen i Danmark. Vi forestiller os, at vi skal arrangere en række forskellige arrangementer gennem året, såsom:

  • Netværksmøder og seminarer: Hvor du kan lære mere om forandringsledelse, samt sparre og udveksle erfaringer med ligesindede fagfolk.
  • Webinarer: Webmøder kun for medlemmer, som er ledet af eksperter i forandringsledelse, nutidens best practice og trends.
  • Ressourcer: Tilgang til innovative white papers inden for forandringsledelse.
  • Præsentationer fra konferencer, metodik for forandringsledelse (The Standard) og et hav af artikler.
  • Konferencer: Få rabat på globale ACMP-konferencer.

Hvem står bag?

Bag initiativet til at få etableret et dansk ACMP Chapter er en række erfarne forandringsledere fra Vestas, Atea, DSV, Implement Consulting Group, proacteur og Opticos.

Praktisk information

Hvor

Implement Consulting Group
Strandvejen 56
2900 Hellerup

Dato
4 September 2018
3:30 PM - 5:30 PM
Kontakt
Pris

Gratis

Tilmeldingsfrist

31 August 2018

Mere om ACMP

ACMP står for Association of Change Management Professionals, og er en forening med et globalt fællesskab af ligesindede fagfolk som alle er dedikerede til forandringsledelse. På verdensplan har ACMP allerede 3000+ medlemmer, og i Europa er der blevet oprettet ACMP Chapters i både Tyskland, Benelux, Norge og Sverige – vi synes det er på tide, at vi også får oprettet et i Danmark. Hvis du ønsker at læse mere, så kan du besøge ACMPs globale hjemmeside her: http://www.acmpglobal.org/

Tilmelding