Event i Aarhus

Løft din toplinje

Skab vækst gennem kommercielt fokus og acceleration

Dato

23 August

Deltag i en spændende formiddag i Aarhus, hvor vi sammen vil udforske temaerne fokus og acceleration, og du vil blive inspireret af Hoyer Motors.

Fokus

De fleste virksomheder har et mål om at skabe vækst, men mindre end 30% leverer på deres vækstambition. Skal man lykkes med sin vækststrategi, bør man starte med at fokusere sin indsats på de områder, som man har størst mulighed for at vinde på længere sigt.

Vi oplever, at mange virksomheder ikke har foretaget bevidste til- og fravalg, i forhold til hvilke kunder, geografier, segmenter og salgskanaler der er afgørende for at opnå maksimalt udbytte af deres produkt- og servicetilbud på markedet. Virksomheder, der ikke foretager disse valg, går glip af mere profitabel vækst på lang sigt.

En mere fokuseret tilgang kræver mod fra ledelsen, da det ofte betyder et bevidst fravalg af eksisterende forretning på kort sigt. Men fokusering betaler sig.

Acceleration

Fokuseringen skaber et stærkt udgangspunkt for at opnå kommercielle mål, men det bliver ved ambitionen, hvis man ikke afspejler fokuseringen i en tilpasset salgstilgang.

Når vi arbejder med salgsaccelerationer, ser vi ofte de samme faldgruber gentage sig, og virksomheder opnår derfor kortvarig effekt på salget og ikke den ønskede effekt af de nye tiltag.

De typiske faldgruber, vi ser, er:
  • Fokus er ofte på nye produkter, nye interne værktøjer og kortsigtet salg fremfor prioritering af kundesegmenter og bevidste valg om, hvem der er målgruppen.
  • Virksomheden anvender ofte de samme værdibudskaber bredt og ikke differentieret til enkelte målgrupper.
  • Salgsledere er ofte ikke i stand og klædt på til at supportere deres sælgere gennem en forandringsrejse, og effekten af nye tiltag bliver derfor kortvarig.
  • Perspektiverne fra salgsstyrken bliver ofte forbigået og ikke anvendt af Marketing.

Vi vil gerne ændre dette, og vi mener, at vejen frem er en lederskabsdrevet tilgang, hvor coaching og fokus på ændret adfærd er afgørende.

Program

Vi starter dagen med at dele vores perspektiver og viden på området. Herefter vil Commercial Chief Officer, Ketil Vesterlund, fra Hoyer Motors dele en inspirerende case, hvor de i skrivende stund har vækstet deres ordreindgang med 52%.

På dagen kan du høre om den inspirerende case, hvor Hoyer Motors har transformeret deres forretning gennem en blanding af fokuseret go-to-market-strategi, udvælgelse af 50 nøglekunder og opnået salgsvækst ved hjælp af effektiv salgscoaching.

Du vil desuden kunne tage del i en af tre ”deep-dive”-sessioner, hvor du får mulighed for at sparre med ligesindede og gå fra hver session med konkrete værktøjer og indsigter.

  • Go-to-market-valg: Hvilke go-to-market-valg er de vigtigste, og hvordan sikrer man de rigtige til- og fravalg? I denne session sættes der fokus på, hvordan man udvælger, hvilke kunde- og industrisegmenter der skal fokuseres på, og hvordan man tilpasser sin kommercielle organisation efterfølgende.
  • Salgscoaching: Salgschefernes evne til at foretage ordentlig salgscoaching er afgørende for en vellykket gennemførelse af nye salgskoncepter. Gode salgstrænere er i stand til at motivere salgsstyrken og give dem mulighed for at flytte sig i en ny retning. I denne session vil vi ”dykke” ned i, hvad der kræves for at blive en god salgscoach, og hvordan kompetencerne hos eksisterende salgschefer kan forbedres betydeligt ved hjælp af nogle konkrete værktøjer.
  • Fra strategiske valg til ændret adfærd: En af de største udfordringer i salgsorganisationer er implementeringen af nye salgsmetoder og ønsket om ændret adfærd hos salgsstyrken. Hvordan balancerer man standardiserede værktøjer med behovet og ønsket om lokal skræddersyning og tilpasning hos den enkelte sælger. I denne session vil vi dele idéer og perspektiver på, hvordan man bedst balancerer dette og får salgsstyrken med ombord.

Agenda

08:30

Dørene åbner

Vi byder på let morgenmad, kaffe og te

09:00

Introduktion og inspiration

Implement deler perspektiver på effekten af skarp kundesegmentering, hvorfor værdibudskaber skal tilpasses hvert kundesegment, og hvordan salgscoaching kan accelerere væksten på dine nøglekunder.

09:45

Kort pause og netværk

10:00

Hoyer Motors case

V. Ketil Vesterlund, CCO

10:45

”Deep dive”-sessioner

Sessionerne har fokus på nøgletemaer ved kommercielle accelerationer

  • Session 1:
    Go-to-market-valg
  • Session 2:
    Salgscoaching
  • Session 3:
    Fra strategiske valg til ændret adfærd
11:15

Afslutning

11:30-12:00

Let frokost og netværk

Hvor

Turbinehallen
Kalkværksvej 12
8000 Aarhus C

Hvornår

Fredag d. 23. august fra kl. 09.00-12.00.

Vi byder på let morgenmad fra kl. 08.30.

Pris

Det er gratis at deltage i eventet. 

Meld dig til eventet