Book

Bogen om Half Double

Fordobl dine chancer for succes på den halve tid

I 2015 viste en rapport fra Standish Group, at kun 33% af alle projekter opnår den succes, de har sat sig for. Det ville vi gerne ændre. Derfor har vi sammen med tre universiteter og 17 organisationer skabt en helt ny projektmetodologi – Half Double – som det nu er dokumenteret leverer >70% succes.

I vores bog bringer vi Half Double-metodologien til live gennem virkelige cases, som illustrerer, hvordan Half Double reducerer den tid, der skal til for at opnå effekt og helt bogstaveligt forandrer den måden, vi definerer succes i projekter.

En håndbog for projektpraktikere

Half Double-bogen er skrevet til alle passionerede projektpraktikere, der er derude. Uanset om du er PMO, projektleder, teammedlem eller om du arbejder med midlertidige tiltag, der skal skabe effekt – så er denne bog for dig.

Det er en praktisk håndbog, som er designet til at ændre den måde, du tænker og handler i relation til projekter. Den giver dig konkrete principper, metoder og værktøjer til at opnå effekt i dine projekter både hurtigt og effektivt.

Hvad er Half Double-metodologien?

Half Double-projektmetodologien er skabt i samarbejde med Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Industriens Fond, og er over en årrække blevet tilpasset og forfinet gennem en række pilotprojekter. Idéen med metodologien er at skabe et flow af effekt igennem et projekts levetid. I Half Double er dét, du gør anderledes at sikre, at projekter gennemføres med henblik på at skabe effekt. Leverancerne er blot et middel til at nå dette mål.

I bogen argumenterer vi for, at du går væk fra at måle kortsigtede leverancer som tid, omkostninger og performance. Det, du skal måle, er effekt.

Download kapitel 1 & 2

Du kan få de første to kapitler fra bogen om Half Double - det er 60 sider.

Half Double er en komplet agil metodologi

I Half Double-bogen udvider vi de kendte agile metoder med konkrete metoder til effektrealisering, reflekterende lederskab og et stærkt fokus på, hvordan folk motiveres og præsterer.

Half Double handler om at have et stort fokus på tre kerneelementer:

  • Effekt – tilfredshed hos interessenterne er det det ultimative succeskriterie.
  • Flow – intensitet og hyppig interaktion i projektarbejde, læring og effekt.
  • Lederskab – anerkendelse af usikkerhed og at få projektet til at ske.

Når du kombinerer de tre elementer, hjælper de dig med at reducere den tid, du bruger på at opnå effekt. Elementerne hjælper dig med at holde projektet kørende og fremmer desuden et lederskab, der fokuserer på at lede mennesker frem for at styre tekniske leverancer.

Half Double er en metodologi – ikke en metode. Vi afviser forestillingen om, at du kan anvende én metode på samme måde i alle situationer. I stedet må vi fortolke principperne lokalt, så de passer til netop dine behov. Dette er en øvelse, der kræver bevidst refleksion, forandringsledelse og kollaborativt lederskab. Alle disse færdigheder uddybes i Half Double-bogen.

Pris

Prisen er 425 kr.

Forlag

Djøf Forlag

Forfattere
Karoline Thorp Adland
John Ryding Olsson