Event i København

Kom godt i gang med Aula

Simple greb til at skabe værdi for lærere, forældre og elever

Dato

13 November

Arbejder du med Aula enten i skoleforvaltningen eller på en skole, og vil du gerne vide mere om, hvordan I kan forbedre jeres arbejde med at implementere Aula? Så kom og vær med på vores event om Aula den 13. november 2019.

Det er helt normalt, at et nyt it-værktøj skaber frustration og tvivl blandt brugerne. Men du kan afhjælpe tvivlen med en indsats, der fokuserer på både kommunikation og implementering. Her skal du fokusere på at opbygge brugernes kompetencer og gøre brugen af Aula konkret i deres hverdag.

I Implement har vi stor erfaring med at implementere nye it-værktøjer med fokus på brugerne. I regi af Aula har vi hjulpet pilotkommuner med at udarbejde anvendelsesstrategier og implementeringstilgange.

Få indblik i erfaringer og værktøjer til implementering af Aula

Den 13. november kan du komme med til vores event om Aula, hvor du vil blive præsenteret for konkrete værktøjer, der kan understøtte jeres implementering af Aula. Du kan desuden møde Gladsaxe Kommune og få indblik i deres erfaringer med at tilpasse brugen af Aula til lokale ønsker.

Til eventet vil du møde kolleger fra andre kommuner, der arbejder med samme opgave og har samme udfordringer. Vi vil sørge for, at du sammen med de andre deltagere får plads og tid til at blive inspireret, dele oplevelser og erfaringer og ikke mindst blive udfordret på jeres egen praksis.

Program

08:30

Fælles morgenmad

09:00

Velkomst og agenda

09:15

Al begyndelse er svær

– men hvorfor er det sådan, og hvad kan man gøre?

Oplæg ved Bjarne Hennings, partner i Implement

09:35

Aula i Gladsaxe Kommune

– ledelsesforankring og implementering

Oplæg ved Kristina Velser, leder af Gladsaxes Pædagogiske Værksted, og Iben Toudal, projektleder på Aula

10:15

Pause og netværk

10:30

Break-out i spor

Hvert spor indeholder en kort introduktion efterfulgt af øvelser med deltagerne, så du får indblik i konkrete værktøjer, du kan bruge i implementeringen af Aula

  • Spor 1: Hvorfor Aula? Kernefortællingen som et værktøj til forståelse af forandring
  • Spor 2: Få Aula ind i hverdagen gennem forandringsagenter
  • Spor 3: Hvordan kan du gøre Aula konkret gennem arbejdsgange?
  • Spor 4: Skab synlighed om jeres resultater med Aula
11:20

Afrunding og tak for i dag

11:30

Sandwich og netværk

Arrangementet slutter kl. 12:00.

Praktisk information

Hvor

Implement Consulting Group
Strandvejen 54
2900 Hellerup

Hvornår

Onsdag den 13. november 2019
Kl. 09.00-11.30

Vi serverer morgenmad fra kl. 08.30 og frokost kl. 11.30.

Kim Lindskov Knudsen
Mathilde Illum Aastrøm
Pris

Det er gratis at deltage i eventet. 

Tilmeld dig til eventet