Hvordan kan I skabe en helhedsorienteret indsats

Hvad skal kommunerne fokusere på frem mod januar 2022, hvor den nye hovedlov efter forventningen træder i kraft? Her giver vi fem bud på forudsætninger for en velkoordineret indsats for borgere med komplicerede forløb baseret på Implements erfaringer med området.

Den kommunale ungeindsats og kommende hovedlov gør det endnu engang aktuelt, at kommunerne arbejder med en helhedsorienteret indsats for den enkelte borger.

Efter forventningen skal alle kommuner være klar til at implementere en tværgående og helhedsorienteret tilgang den 1. januar 2022. Når vi ser på erfaringerne med KUI (Kommunal Ungeindsats), vurderer vi, at kommunerne står foran en stor opgave. For selvom en lang række kommuner i mange år har arbejdet med området i projekter og frikommuneforsøg, tyder det nuværende fokus i den nye lovgivning og i statslige og kommunale udviklingsprojekter på, at 15 års arbejde med koordination og tværfagligt samarbejde ikke har løst udfordringerne. Det er tydeligvis ikke en let opgave.

Så hvad skal kommunerne have fokus på frem mod januar 2022, hvor vi forventer, at den nye hovedlov træder i kraft?

Aspekter af en helhedsorienteret indsats, det er vigtigt at fokusere på

I Implement har vi gennem mange år hjulpet med at skabe en helhedsorienteret indsats i den kommunale velfærd i en lang række opgaver. Gennem vores arbejde har vi gjort os erfaringer med både de udfordringer og de løsninger, som kommuner kan stå over for, når de skal implementere en helhedsorienteret og tværgående indsats for borgerne.

Her opsummerer vi et udpluk af konklusionerne fra vores arbejde med at implementere en helhedsorienteret indsats i den kommunale velfærd. Det er selvfølgelig blot et udpluk af de erfaringer, som vi har gjort os, men det er samtidig også et bud på nogle af de aspekter, som vi har oplevet, er særligt vigtige at fokusere på:

• En helhedsorienteret og koordineret indsats er dybt meningsfuld for både fagprofessionelle og borgere og kan drive et styrket fagligt engagement, øget borgertilfredshed og bedre arbejdsmiljø.
• Koordineret sagsbehandling er ikke selvforklarende. Pas på med at antage, at alle mener det samme, når I taler om koordinatorer, tovholdere, kontaktpersoner med mere. Djævlen ligger i detaljen.
• Der er i forvejen et utal af koordinatorer i den kommunale (og regionale) indsats. Det løser ikke i sig selv problemet at indføre flere. Der mangler samordning på tværs af lovgivnings- og forvaltningsområder.
• Når I indfører en tværgående koordinatorfunktion, skal I huske, at en koordinator skal have noget (og ofte nogle) at koordinere. Det vil sige, at I rykker ved det eksisterende sektor- og ledelsesansvar. Og det skal I som ledelse være klar til, hvis det skal fungere.
• Koordination i sig selv er ofte udgiftsdrivende på den korte bane. Hvis I for alvor vil arbejde med koordination, skal I stå ved det. I kan først høste de økonomiske gevinster på længere sigt, og gevinsterne er svære – hvis ikke i praksis umulige – at knytte til indsatsen for den enkelte borger.
• Hvad mener I egentlig, når I taler om tværfagligt samarbejde? Pas på med, at det ikke bliver en floskel. Det er vigtigt, at I er præcise både i problemanalysen og i løsningerne; samarbejde mellem hvem, om hvad og hvornår? Hvis det skal fungere, skal I være nysgerrige på de konkrete udfordringer i arbejdet.
• I kan have nok så gode modeller for tværgående indsats i den faglige praksis, men hvis der ikke følger styringsinformation og -greb med, så er modellerne nærmest umulige at opretholde ud over forsøgs- og projektperioder.
• En koordineret og tværgående indsats kræver mindst lige så meget arbejde i toppen af det offentlige ledelseshierarki som i den borgernære indsats.

Fem forudsætninger for en velkoordineret indsats i den kommunale velfærd

Vi vil her pege på fem afgørende forudsætninger, der skal være til stede for at lykkes med at implementere en velkoordineret indsats i den kommunale velfærd. Forudsætningerne er baseret på de erfaringer, vi har gjort os i vores arbejde med koordination og tværgående samarbejde.

De fem forudsætninger bygger på den præmis, at kommunerne anerkender, at der i nogle borgeres sagsforløb er behov for særlige greb for at skabe en helhedsorienteret indsats.

Ved at anerkende denne præmis gør kommunerne til dels op med sektoransvarlighedsprincippet og dermed også med en lang forvaltningsmæssig tradition. Det kræver, at ledelsen – på tværs af forvaltnings- og lovgivningsområder – i fællesskab sikrer rammerne for en tværgående koordineret indsats.

Det kan lade sig gøre at implementere en velkoordineret indsats i den kommunale velfærd, hvis I udvikler og implementerer:

1. En model for, hvordan I finder ud af, hvem der har behov for en koordineret indsats.

I skal sikre, at I på den ene side ikke komplicerer sager unødigt, og på den anden side samtidig sikrer, at netop borgere med behov for en særlig koordinerende indsats får denne – uanset hvor og hvordan borgeren først får kontakt med den kommunale forvaltning.

2. En model for, hvordan I finder fælles mål for den enkelte borger på tværs af forvaltnings- og lovgivningsområder.

De forskellige områder arbejder med forskellige formål, og de fagprofessionelle har derfor forskellige mål for netop deres arbejde med den enkelte borger. Hvis I skal skabe en helhedsorienteret indsats, må I som minimum sikre, at de enkelte fagprofessionelle ikke arbejder med modsatrettede mål, og I bør stræbe efter at gøre det muligt at etablere et fælles tværgående målhierarki, der indeholder alle relevante indsatsområder.

3. En model for etablering af en tydelig fordeling af ansvar, betalings- og handlepligt.

Med udgangspunkt i et borgerforløbsperspektiv bør I gøre det tydeligt, hvilke aktører der har hvilket ansvar i forhold til såvel faglig indsats, økonomi og beslutningstagen. Dette gælder både i den indledende kontakt, i udrednings- og bevillingsfasen og i forhold til indsats, løbende justering og opfølgning. Hvem kan tage hvilke beslutninger? Og hvordan forpligter dette de øvrige aktører?

4. En fælles model for indsamling, deling og brug af viden.

Når I skal samarbejde på tværs, er det afgørende, at aktørerne ved, hvilken viden der er til rådighed, og hvor de skal finde den. Lige så vigtigt er det, at aktørerne ved, hvilken viden der ikke kan deles og ikke er til rådighed – og hvordan de så håndterer dette vilkår. Reglerne om deling af oplysninger er komplekse, hvilket gør det ekstra vigtigt, at jeres krav og forventninger til den enkelte medarbejder er helt tydelige.

5. En fælles model for planlægning af indsats.

Når I planlægger indsatsen på tværs af områder og forskellige fagprofessionelle, er det vigtigt, at I kan tage højde for de øvrige aktørers indsatser. Dette gælder både i den indledende planlægning og løbende justering af indsatsen for den enkelte, hvor der ikke altid er tid og grund til at holde store netværksmøder med alle parter, og i styringen af den samlede indsatsvifte på tværs af de relevante områder.

Arbejd med de fem forudsætninger på strategisk niveau

Alle de fem forudsætninger er nødvendige elementer i en sammenhængende helhedsorienteret indsats. I kan godt lave et koordineret forløb uden at tage eksplicit stilling til de fem punkter generelt, men I kan ikke komme udenom dem i den konkrete indsats.

Vores bud er, at det er bedre, at I arbejder strategisk med de fem forudsætninger centralt i jeres kommune, end at I lader det være op til den enkelte medarbejder og den enkelte borger at arbejde med forudsætningerne i hvert enkelt forløb.

Hvis I har de fem forudsætninger på plads i jeres kommune, er der gode muligheder for, at I kan skabe en sammenhængende indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation. Og det er både godt for borgeren og godt for den kommunale indsats.