Getting started on increasing collaboration in your supply chain process in only three steps.
Hvordan kan I skabe en helhedsorienteret indsats
September 2021
Hvad skal kommunerne fokusere på frem mod januar 2022, hvor den nye hovedlov efter forventningen træder i kraft? Her giver vi fem bud på forudsætninger for en velkoordineret indsats for borgere med komplicerede forløb baseret på Implements erfaringer med området.
Den kommunale ungeindsats og kommende hovedlov gør det endnu engang aktuelt, at kommunerne arbejder med en helhedsorienteret indsats for den enkelte borger.
Efter forventningen skal alle kommuner være klar til at implementere en tværgående og helhedsorienteret tilgang den 1. januar 2022. Når vi ser på erfaringerne med KUI (Kommunal Ungeindsats), vurderer vi, at kommunerne står foran en stor opgave. For selvom en lang række kommuner i mange år har arbejdet med området i projekter og frikommuneforsøg, tyder det nuværende fokus i den nye lovgivning og i statslige og kommunale udviklingsprojekter på, at 15 års arbejde med koordination og tværfagligt samarbejde ikke har løst udfordringerne. Det er tydeligvis ikke en let opgave.
Så hvad skal kommunerne have fokus på frem mod januar 2022, hvor vi forventer, at den nye hovedlov træder i kraft?
I Implement har vi gennem mange år hjulpet med at skabe en helhedsorienteret indsats i den kommunale velfærd i en lang række opgaver. Gennem vores arbejde har vi gjort os erfaringer med både de udfordringer og de løsninger, som kommuner kan stå over for, når de skal implementere en helhedsorienteret og tværgående indsats for borgerne.
Her opsummerer vi et udpluk af konklusionerne fra vores arbejde med at implementere en helhedsorienteret indsats i den kommunale velfærd. Det er selvfølgelig blot et udpluk af de erfaringer, som vi har gjort os, men det er samtidig også et bud på nogle af de aspekter, som vi har oplevet, er særligt vigtige at fokusere på:
Vi vil her pege på fem afgørende forudsætninger, der skal være til stede for at lykkes med at implementere en velkoordineret indsats i den kommunale velfærd. Forudsætningerne er baseret på de erfaringer, vi har gjort os i vores arbejde med koordination og tværgående samarbejde.
De fem forudsætninger bygger på den præmis, at kommunerne anerkender, at der i nogle borgeres sagsforløb er behov for særlige greb for at skabe en helhedsorienteret indsats.
Ved at anerkende denne præmis gør kommunerne til dels op med sektoransvarlighedsprincippet og dermed også med en lang forvaltningsmæssig tradition. Det kræver, at ledelsen – på tværs af forvaltnings- og lovgivningsområder – i fællesskab sikrer rammerne for en tværgående koordineret indsats.
Det kan lade sig gøre at implementere en velkoordineret indsats i den kommunale velfærd, hvis I udvikler og implementerer:
I skal sikre, at I på den ene side ikke komplicerer sager unødigt, og på den anden side samtidig sikrer, at netop borgere med behov for en særlig koordinerende indsats får denne – uanset hvor og hvordan borgeren først får kontakt med den kommunale forvaltning.
De forskellige områder arbejder med forskellige formål, og de fagprofessionelle har derfor forskellige mål for netop deres arbejde med den enkelte borger. Hvis I skal skabe en helhedsorienteret indsats, må I som minimum sikre, at de enkelte fagprofessionelle ikke arbejder med modsatrettede mål, og I bør stræbe efter at gøre det muligt at etablere et fælles tværgående målhierarki, der indeholder alle relevante indsatsområder.
Med udgangspunkt i et borgerforløbsperspektiv bør I gøre det tydeligt, hvilke aktører der har hvilket ansvar i forhold til såvel faglig indsats, økonomi og beslutningstagen. Dette gælder både i den indledende kontakt, i udrednings- og bevillingsfasen og i forhold til indsats, løbende justering og opfølgning. Hvem kan tage hvilke beslutninger? Og hvordan forpligter dette de øvrige aktører?
Når I skal samarbejde på tværs, er det afgørende, at aktørerne ved, hvilken viden der er til rådighed, og hvor de skal finde den. Lige så vigtigt er det, at aktørerne ved, hvilken viden der ikke kan deles og ikke er til rådighed – og hvordan de så håndterer dette vilkår. Reglerne om deling af oplysninger er komplekse, hvilket gør det ekstra vigtigt, at jeres krav og forventninger til den enkelte medarbejder er helt tydelige.
Når I planlægger indsatsen på tværs af områder og forskellige fagprofessionelle, er det vigtigt, at I kan tage højde for de øvrige aktørers indsatser. Dette gælder både i den indledende planlægning og løbende justering af indsatsen for den enkelte, hvor der ikke altid er tid og grund til at holde store netværksmøder med alle parter, og i styringen af den samlede indsatsvifte på tværs af de relevante områder.
Alle de fem forudsætninger er nødvendige elementer i en sammenhængende helhedsorienteret indsats. I kan godt lave et koordineret forløb uden at tage eksplicit stilling til de fem punkter generelt, men I kan ikke komme udenom dem i den konkrete indsats.
Vores bud er, at det er bedre, at I arbejder strategisk med de fem forudsætninger centralt i jeres kommune, end at I lader det være op til den enkelte medarbejder og den enkelte borger at arbejde med forudsætningerne i hvert enkelt forløb.
Hvis I har de fem forudsætninger på plads i jeres kommune, er der gode muligheder for, at I kan skabe en sammenhængende indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation. Og det er både godt for borgeren og godt for den kommunale indsats.
Det er aldrig simpelt at arbejde med koordineret sagsbehandling og tværgående samarbejde. I Implement har vi igennem mange års arbejde med området gjort os erfaringer med de udfordringer og løsninger, I kan støde ind i, når I skal implementere en tværgående indsats.
Nedenfor ridser vi to væsentlige opmærksomhedspunkter op, som I bør have fokus på, når I skal implementere en koordineret og helhedsorienteret indsats.
Det er essentielt, at I sørger for, at der er sammenhæng på tværs af ledelse, myndighed, udfører og borger.
Nedenfor kan du se et eksempel på en sådan sammenhæng hentet fra arbejdet med at implementere kommunale hjerneskadekoordinatorer.
Det er vigtigt, at I tager kritisk stilling til, hvilken grad af tværfagligt samarbejde der er behov for i det enkelte borgerforløb på det konkrete tidspunkt. Svaret er ikke, at alle skal samarbejde om alt hele tiden.
Tværfagligt samarbejde kan have mange former og niveauer. Nedenfor kan du se eksempler på tre idealtyper i arbejdet med tværgående familieindsatser.
Du er altid velkommen til at række ud til en af vores eksperter, hvis du vil tale nærmere om muligheder og faldgruber i den helhedsorienterede indsats: