En unik tilgang

Projektledelse i forskningsmiljøer (in Danish)

Er det noget særligt?

Som undervisere og rådgivere, der beskæftiger sig med forskningsmiljøer og forskningsprojekter støder vi ofte ind i diskussionen om hvordan forskningsprojekter adskiller sig fra andre projekttyper. Mange af de projektledere på forskningsområdet, som vi arbejder med, oplever, at forskningsprojekter er unikke og som sådan fortjener en unik projektledelsesmæssig tilgang.

Projektledelse i forskningsmiljøer (in Danish)

Du har arbejdet målrettet inden for dit forskningsfelt i flere år og konstaterer med tilfredshed, at området endelig har fået den politiske bevågenhed, som det længe har fortjent.

Nedenstående er et uddrag af aftiklen. Øverst på siden kan du downloade artiklen som helhed.

Det betyder, at strømmen af ressourcer nu begynder at flyde væsentligt kraftigere. Men hvem får den store del af kagen? Er det dig pga. de vigtige faglige resultater, som du har skabt gennem årene, eller er det ham med alle de gode kontakter i ministeriet, som også – til din store forundring – bliver lanceret som “ekspert” på TV2’s morgen-TV?

Du har fået til opgave at udvikle arvtageren til virksomhedens altoverskyggende produkt. Der er tale om, at du og dit forskerteam skal bevæge jer ud på virkeligt jomfruelig grund. Du er optændt af den hellige pionerånd, men din gnist bliver noget flakkende, da du, i din projektansøgning til virksomhedens udviklingsboard, bliver bedt om at beskrive projektets forventede tilbagebetalingstid.

Du er godt i gang med dit forskningsprojekt. Projektets nyhedsværdi er ved at falme, og I er i gang med det hårde rugbrødsarbejde med test og forsøg. Sidste uge var præget af tilbageskridt, da 2 af dine forsøgsrotter fik konstateret livmoderhalskræft. Til projektgruppemødet i mandags havde 2 af dine kolleger meldt afbrud, da de var inviteret til kick-off seminar for instituttets nye store forskningssatsning. Fra sidelinien kan du konstatere den begejstring, der omgærer det nye projekt. Du er i rugbrødsfasen, men fornemmer svagt, at dine kolleger i projektet nok er et lidt andet sted…

Ovenstående er alle konstruerede eksempler fra forskningsprojektlederens hverdag, men kunne lige så godt være snap-shots fra virkeligheden. Eksemplerne illustrerer nogle af de særlige udfordringer som forskningsprojektledere står i hver dag. Disse udfordringer er genstandsfeltet for denne artikel.

Forskningsprojekter er anderledes end andre projekttyper

Som undervisere og rådgivere, der beskæftiger sig med forskningsmiljøer og forskningsprojekter støder vi ofte ind i diskussionen om hvordan forskningsprojekter adskiller sig fra andre projekttyper.

Mange af de projektledere på forskningsområdet, som vi arbejder med, oplever, at forskningsprojekter er unikke og som sådan fortjener en unik projektledelsesmæssig tilgang. Omvendt støder vi også hyppigt ind i indsigter af typen “selvom mit forskningsprojekt er unikt, gav det (overraskende megen) værdi at bruge de klassiske projektværktøjer”.

Vi oplever, at sandheden ligger et sted midt imellem – at det ofte giver god værdi at udsætte forskningsprojekter for gode klassiske projektstyringsværktøjer, men at der samtidig ER særlige forhold ved forskningsprojekter, som betyder noget for, hvordan vi som projektledere og rådgivere kan arbejde med dem. Tre hovedproblemer fortjener et særligt fokus og bliver behandlet i denne artikel:

Branding og finansiering

Ofte er forskningsprojekter udsat for massiv konkurrence fra andre projekter i finansieringsfasen og i forhold til at fastholde deltagernes prioritering og opmærksomhed. Samtidig oplever vi en tendens mod større krav til forskningsprojektets
formidlingsaktiviteter og konkrete output.

Som leder af forskningsprojekter skal man være ekstra kompetent i at håndtere både det udadvendte, formidlingsmæssige perspektiv og det interne, faglige perspektiv samt omsætte dem til et personligt “brand”, der fortæller en unik historie om, hvem man er som projektleder. Projektlederens brand skal tackle forskellige referencesystemer som presse, forskningsråd, forskningsfagligt system og intern virksomheds-/institutpolitik. Mange forskere er særdeles dygtige til at styre denne brandingproces. Men ikke alle spørger sig selv, hvordan deres brand ser ud, hvordan de vil opbygge det og hvordan det, de gør lige nu, bidrager til at ruste dem til at lette finansiering, interessentinddragelse og rekruttering på det næste projekt.