Deler din kommune? (in Danish)

Et kig på deleøkonomien og dens muligheder for danske kommuner

En ny generation leder vejen hen imod en anderledes måde at være forbruger på. Et marked, hvor borgere lejer, låner og deler varer i stedet for at købe dem. Dette omtales som deleøkonomien.

Deleøkonomien i din kommune

For nylig har din nabokommune lanceret et initiativ, hvor lokale borgere kan investere i kommunale projekter – crowdfunding for lokale udviklingsprojekter, som fx den lokale legeplads eller større turistattraktioner. Borgere går sammen med kommunen om at investere i de projekter, som betyder mest og giver den største værdi for lokalsamfundet. Initiativet blev lanceret, fordi borgerne var utilfredse med prioriteringen af budgetter, og fordi den lokale administration ledte efter nye måder at tiltrække velhavende borgere med penge at investere.

Selvom dette er et tankeeksperiment for Danmark, er det ikke langt fra virkeligheden. Deleøkonomien rykker ind i den private såvel som den offentlige sektor og tilbyder nye muligheder for både borgere og kommuner. I stedet for at se deleøkonomien som en trussel vil vi argumentere for, at samarbejde og dialog understøttet af teknologi kan åbne op for store muligheder i forsøget på at levere
bedre borgerservice.

Hvad er deleøkonomi?

Lisa Gansky, en af de mest anerkendte forfattere på området, har defineret deleøkonomien som ”sammenkoblingen af mennesker, og hvordan teknologi
giver adgang til produkter og services”. Den mest kendte virksomhed i den private sektor er onlineplatformen Airbnb, som lader private udleje deres hjem til andre private gennem en brugervenlig hjemmeside. Det muliggør ikke kun optimering af
ressourcer, men skaber også en mere autentisk rejseoplevelse og fællesskabsfølelse mellem brugerne.

Deleøkonomien er her allerede 

I 2011 annoncerede Time Magazine, at deleøkonomien er én af ti idéer, der vil ændre den verden, vi kender i dag.

På det seneste har vi været vidne til fremkomsten af en række nye peer-to-peer(P2P)-platforme, som er designet til at dele produkter og ydelser og derigennem generere værdi, uden at det resulterer i ejerskab over materielle
ting. Fænomenet omkring at dele produkter og ydelser har eksisteret, så længe mennesket har levet, men den differentierende faktor er, at teknologiske fremskridt har gjort det muligt at skabe skalérbare netværksplatforme, der kan understøtte deleøkonomien på tværs af hele verden. Der er tale om platforme, som ikke kun er tilgængelige for private virksomheder, men som også tilbyder
muligheder til kommuner og andre offentlige organisationer.

Deleøkonomien tilbyder organisationer en ny forretningsmodel, som skaber værdi gennem deling af underudnyttede aktiver og dermed markerer en bevægelse
væk fra ejerskab og hen imod tilgængelighed. Selvom der kan være lovmæssige udfordringer, når denne nye forretningsmodel skal konkurrere mod de mere traditionelle modeller, er der ingen tvivl om de økonomiske fordele ved at øge udnyttelsen af aktiver, også når det gælder kommunernes aktiver. Udover at kunne løse en økonomisk udfordring for kommunerne samt mere og bedre borgerservice for færre penge er der samtidig potentiale i deleøkonomimodellen i forhold til at skabe øget nærhed og fællesskabsfølelse blandt kommunens borgere.

Byer, som går forrest i forhold til at skabe og udnytte nyinnovation, udforsker også nye måder at deltage på og skabe værdi fra dette spirende økosystem omkring deleøkonomien. Portland og San Francisco har indgået et samarbejde med Airbnb dels i forhold til at gøre inddragelse af skat nemmere, og dels for at fremme det lokale forretningsliv gennem Airbnb-platformen (win-win). Seoul, Sydkorea, erklærede sig selv for at være en ”deleby” (sharing city) tilbage i 2012, hvilket bl.a. har inkluderet kommunal støtte til infrastruktur og udbredelsen af
platforme, som understøtter nye deleøkonomiske initiativer.

Motiveret af økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, som byen stod overfor, har den lokale administration støttet borgerdrevne græsrodsbevægelser i forbindelse med deling af bogreoler, delebiblioteker, haver og værktøjslagre, men også i form af nystartede teknologivirksomheder og andre virksomheder, som ønsker mere deling i Seoul. Byens administration fungerer som partner for fremspirende deleinitiativer og har succes med at genskabe tillid og fællesskab på tværs af byen, samtidig med at de reducerer overforbrug og aktiverer den lokale økonomi.

Lighedspunkterne mellem disse forskellige fremgangsmåder på kommunalt niveau er tofold:

  1. Byerne erkender, at deleøkonomien tilbyder mere end bare at optimere udnyttelsen af deres ressourcer. Deleøkonomien kan føre til bedre borgerservice samt miljømæssige og sociale fordele, der rækker længere end blot øget fællesskab og nærhed.
  2. Teknologien i sig selv opfattes som en katalysator frem for selve drivkraften i modsætning til mange af ”smart city”-initiativerne, som er fejlet, fordi man har
    forsøgt at lade den nye teknologi drive borgernes behov.

Deleøkonomiens 5 drivere

Overskydende kapacitet

Den vigtigste ingrediens i deleøkonomien er borgere, som deler eller bytter overskydende ressourcer. Det kan være alt fra cykler, værktøj, tøj, kontorudstyr og meget andet. Det at dele er ikke kun kommet fra teknologien, men også en voksende befolkning og en større grad af urbanisering.

Teknologi

Deleøkonomien kendetegnes ved at have tæt sammenhæng med nye kommunikationsteknologier, da borgere bruger sociale medier til at skabe fællesskaber til at bytte og handle med ting, egenskaber og services. På den måde matches udbud og efterspørgsel i realtid.

Miljøbevidsthed

Deleøkonomien repræsenterer i højere grad en ikke-materialistisk livsstil, som ofte findes hos miljøbevidste borgere. Det har en positiv indvirkning på miljøet, når de deler deres ejendele med andre.

Ændring i forbruget

Mange borgere foretrækker nu adgang fremfor ejerskab over ejendele, som fx en bil. Det muliggøres gennem det voksende antal af deleøkonomiske modeller. Skiftet er blandt andet motiveret af en respons til materialisme og overforbrug efter den finansielle krise.

Opblomstring af fællesskab

Den finansielle krise har også skabt en følelse af fællesskab i samfundet. Mistilliden til traditionelle institutioner som banker og forsikringsselskaber har forstærket borgernes følelse til at prøve alternative virksomheder og livsstile. Deleplatformene fungerer, fordi de er selvstyrende, og konflikter forebygges i høj grad af et decentralt og transparent system, som reguleres af borgerne selv.

Deleøkonomi i din kommune

Artiklen forsætter nedenunder.

Deleøkonomi er mere end optimering af ressourcer

Deleøkonomien er blevet udbredt på præmissen om, at vi deler knappe ressourcer bedre. Det er godt for miljøet og giver god økonomisk mening for både virksomheder
og kommuner. Udviklingen i teknologien med geotagging, mobilbetaling og sociale netværk har muliggjort denne vækst, og den tætte befolkning i byerne giver kritisk
masse til deleinitiativerne.

Deleøkonomien giver dog mange flere muligheder end bare at optimere ressourcer. Når vi kigger på udlandet, har byer i hele verden af samme størrelse som danske
kommuner og regioner taget mulighederne til sig for at yde bedre borgerservice. For eksempel erklærede Seoul, Sydkorea, sig selv for at være en ”deleby” tilbage i 2012.
Byen har blandt andet støttet infrastrukturen og udbredelsen af de private deleinitiativer, som allerede findes. Motivationen skal findes i de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, som Seoul stod overfor, og det var samtidig en katalysator for nye forretningsmuligheder og reetablering af tilliden til byens borgere.

Det er ikke nødvendigt, at kommunerne fungerer som virksomheder eller selv finder på nye delekoncepter. Gennem etablerede virksomheder kan kommuner indgå i samarbejdsaftaler, som gør dem i stand til at yde eller promovere deleinitiativer, så deres borgere kan opnå sociale og økonomiske fordele. Byer som Portland, Oregon og San Francisco i Californien har indgået partnerskab med Airbnb gennem ”The Shared City”-initiativ, som gør, at byen kan indsamle hotelskat gennem Airbnb’s platform. Gennem initiativet arbejder Airbnb
med lokale turistorganisationer for at promovere mindre virksomheder og andre turistattraktioner – og for at støtte byerne, hjælper de samtidig med at indkræve skat fra lokale hoteller.

Når vi ser på danske deleinitiativer, er der stadig kun få eksempler i kommunerne. Et eksempel er gratis parkering for delebiler i Københavns Kommune, som beskrevet nedenfor. Deleøkonomien kan dog fungere som inspiration for nye initiativer, som er attraktive for både kommuner, borgere og medarbejdere. Initiativerne bør være rettet mod at tackle problemer i samfundet. Tænk, hvis kommuner kunne tilbyde en nem måde for borgere at besøge ensomme ældre og give dem selskab? Eller hvis der var en god måde for virksomheder at dele overskudsmad med hjemløse? Eller hvis børn kunne finde
lektiekammerater på samme akademiske niveau? Eksemplerne her vil skabe en stærkere fællesskabsfølelse og vil samtidig brande kommunen som attraktiv for nye familier.

7 måder, hvor deleøkonomi kan skabe værdi for kommunen

1. Spar på udgifter og ressourcer

Den deleøkonomiske model gør det muligt for kommuner at spare på omkostninger og ressourcer. Når vi lader produkter bliver længere i brugscyklussen, ved at kommunen deler ressourcer internt, reducerer det efterspørgslen for nye produkter og dermed omkostningerne.

2. Bedre borgerservice

Vi ser en tendens til, at borgere foretrækker adgang fremfor ejerskab af ejendele. Her er en mulighed for kommunerne til at tale ind i det behov fra borgerne og
dermed levere bedre borgerservice.

3. Kommunal branding

Ved at skabe mulighed for borgerne til at dele vil det brande kommunen som miljøvenlig og socialt bevidst. Det vil tiltrække et yngre segment med grønne værdier og idealer. Desuden kan det for lavtbefolkede områder være en måde at byde velkommen til nye borgere på ved at være frontløbere i delebevægelsen.

4. Hjælp miljøet

Ved at hjælpe borgere og institutioner til at dele ressourcer i stedet for at købe og producere mere har det en positiv indvirkning på miljøet og kommunens grønne
regnskab.

5. Indgå i partnerskaber

For kommuner, som gerne vil starte deleinitiativer, kan det være en god idé at starte med at indgå partnerskab med virksomheder eller andre kommuner, som allerede er en del af deleøkonomien. Partnerskabet betyder, at indsatsen for at tilegne sig viden og erfaring om projektet samt teknologien kan deles.

6. Test gennem pilotforløb

Deleøkonomien fungerer muligvis ikke for alle kommuner, og det kan være svært at afgøre, hvilke projekter som vil fungere. Deleinitiativerne kan testes med meget få ressourcer og lav investering gennem pilotforløb for at se, om de faktisk fungerer, og kan derfra skaleres efter behov. Et andet element er, at kommunerne kan få indsigt i borgernes adfærd og behov gennem pilotforløbet.

7. Skab et stærkere fællesskab

Grunden til, at mange deleplatforme fungerer, er, fordi de skaber en følelse af fællesskab blandt brugerne. Det samme kan replikeres i kommunerne, hvor borgere kan dele lokale ressourcer. Den stærke fællesskabsfølelse vil holde og tiltrække nye borgere til kommunen.

Deleøkonomi i din kommune

Artiklen forsætter nedenunder

Teknologien er katalysatoren, ikke drivkraften

Som en forløber for deleøkonomien vandt konceptet ”smarte byer” frem i de tidlige 00’ere. Man så en lang række af meget ambitiøse projekter, hvor man bl.a. byggede
smarte byer op fra bunden. Smarte byer, der anvender digitale teknologier med henblik på at ændre den måde, hvorpå en by fungerer og administreres. Hvor
der var tale om beundringsværdige projekter med ambitionen om at skabe højteknologiske byer med mål som fx at blive CO2-neutrale, mere effektiv by-administration, øget energiforsyningssikkerhed m.m., har de fleste af disse projekter fejlet i implementeringen. Fremgangsmåden, som kan betegnes som værende ”oppefra og ned”, hvor man fokuserer på hardware frem for mennesker,
har ikke haft succes med at levere det ønskede resultat og er ofte forbundet med høje omkostninger, der giver et lavt afkast.

Digital teknologi vil fortsætte med at ændre, hvordan byer, kommuner og regeringer fungerer; at bevæge sig ind i deleøkonomien kan ikke lade sig gøre uden understøttelse af digitale teknologier. Der er et kæmpe potentiale i at gøre fællesskaber, byer og kommuner smartere gennem digital teknologi, og organisationer såsom Nesta foreslår, at vi vender vores tilgang og dermed skaber forandringen gennem involvering af og i samarbejde med borgerne ”nedefra og op”. De kalder det ”samarbejdsteknologier”.

Gennem samarbejdsteknologier er borgerne i stand til at mobilisere sociale netværk og internet-baserede platforme til at skabe fællesskaber, hvor man kan købe, bytte eller leje produkter, ydelser eller ekspertise. Virksomhederne og organisationerne i denne økonomi bliver facilitatorer af interaktioner frem for mellemled mellem produktion og køber. Den løbende udvidelse og spredning af denne type af netværk ville ikke være mulig uden dedikeret it-infrastruktur og skaber muligheder for at løfte serviceniveauer og ad hoc-koordinering til nye
højder. For kommunerne vil det betyde, at man vil være i stand til at tilpasse sine produkter og ydelser samt opretholde et tæt forhold til borgerne baseret på den
interaktion, de faciliterer, og den information, de indsamler.

Alternativet til den smarte bys ”oppefra og ned”-tilgang er derfor en ”nedefra og op”-tilgang, hvor kommunerne kan udnytte potentialet i netværk og fællesskaber mellem borgerne med det formål at optimere kommunens ressourcer, indsamle data og træffe bedre beslutninger for alle involverede interessenter. Det er ikke de digitale teknologier i sig selv, der skal drive innovationen i og udviklingen af kommunerne, men snarere den kollektive intelligens af borgerne understøttet af digitale platforme.

Sådan får du succes med digital forandring i deleøkonomien 

To ting er nødvendige at have styr på for at få succes med denne tilgang: 

  • Bred viden i forhold til tilgængelige teknologier, og hvordan de skal implementeres.
  • Omfattende kompetencer i forhold til etablering og facilitering af samarbejde mellem relevante interessenter – fra kommunens medarbejdere til de lokale borgere – gør det muligt at give slutbrugeren indflydelse på resultatet.

Pointen er her, at man ikke kan sætte sin lid til, at de digitale teknologier gør arbejdet for dig, uanset hvor geniale de er. Succes kommer fra involveringen af borgerne, både i forhold til design og brug af de digitale platforme samt implementeringen af digitale teknologier.

Enhver by, kommune eller statslig organisation, som sætter sig for at ændre måden, hvorpå de driver deres ”forretning”, skal være opmærksomme på, at dette er en kæmpe transformation, ikke kun for deres egen organisation, men for alle involverede interessenter, inklusive borgerne. Frem for at placere teknologien i centrum for transformationen er det i stedet nødvendigt at sætte mennesket først. Så snart teknologien er på plads, er det op til samarbejdet mellem brugere og facilitatorer at skabe den forventede forandring og effekt.

5 forudsætninger for at få succes med digital transformation

1. Effekt

For at skabe varig forandring og effekt skal virksomheden udmærke sig i dens bestræbelser på at identificere, tydeliggøre, kommunikere, forfølge og implementere den forretningsmæssige effekt, herunder de samfundsmæssige virkninger. Dette skal gøres med lige fordelt fokus på henholdsvis den forretningsmæssige og den adfærdsmæssige effekt, der ønskes opnået.

2. Betydning

Omfattende transformationer skal understøttes af en oprigtig fornemmelse af betydning og vigtighed på tværs af alle interessenter (den brændende platform).
Alt, hvad du gør, i forbindelse med forandringsledelse har potentiale til at øge niveauet af betydning, ejerskab og engagement.

3. Mennesker

Dine anstrengelser er kun med til at gøre en forskel, hvis det lykkes at få de rigtige mennesker engageret – i dit team og på tværs af interessenterne. Kun de bedste; med den nødvendige kapacitet og indflydelse til at ændre status quo samt at introducere (passende) forstyrrelser. Du er nødt til at forstå, hvem disse mennesker er.

4. Autenticitet (ægthed)

Tillid er en forudsætning for forandring. Den succesfulde forandringsleder er dermed i stand til at udstråle høj integritet og opbygger kontinuerligt tillid i alle sine interaktioner. Forandring er drevet af troværdighed, pålidelighed og intimitet – med en oprigtig interesse for at skabe effekt for alle parter.

5. Energi

Hvordan du iscenesætter forandringen, afgør, om du dræner eller tilfører energi til de involverede interessenter. Hver interaktion skal faciliteres professionelt for at
skabe den rette atmosfære, som opbygger energi til at drive forandringen.

Deleøkonomi i din kommune

Cases

Delebilsparkering og urbane haver – Københavns Kommune

I 2006 lancerede Københavns Kommune et projekt fokuseret på at promovere delebiler ved at give ejerne lov til at parkere gratis på særlige parkeringspladser rundt omkring i byen. Kommunen har 150 pladser, hvor nogle zoner er gratis hele dagen, og andre frit kan benyttes i særlige tidsrum i løbet af dagen.  Delebilsejerne må være i stand til at vise en delebilslicens, som kan fås gennem en delebilsklub.

Senest har kommunen også opfordret borgerne til at bruge tomme offentlige arealer til urbane haver, som deles og administreres af lokale borgere. På denne måde kan borgerne dyrke grøntsager og få adgang til et grønt område midt i byen.

Samarbejdende administrationer – MuniRent

MuniRent er en virksomhed, som tilbyder samme service til administrationer og offentlige institutioner, som Airbnb gør til private forbrugere, selvom MuniRent dog ikke faciliterer indkvartering, men derimod udstyr og personale.

Et eksempel er Oregon Department of Transportation (ODOT), som har bevæget sig fra mundtlige aftaler og deling over e-mail og telefon til at implementere MuniRent-platformen for at understøtte deling og for at maksimere brugen af deres maskinpark. Næsten et år efter implementeringen har arbejdsholdene, som svarer til en lille by i Oregon, i gennemsnit 1-3 transaktioner per dag. De har rapporteret 5.800 dage med reservationer for udstyr, som er i brug konstant.

Invester i din by – Neighborly

Neighborly kalder dem selv for en ”markedsplads for investering i lokalsamfundet” og tilbyder en platform til borgere om at investere direkte i lokale steder og projekter, som de synes er vigtige. Dermed er Neighborly også blevet en platform for kommuner, som kan tilbyde investeringsmuligheder i lokale projekter, som fx uddannelse og infrastruktur.

I august 2015 solgte Neighborly deres første mikroobligationer til et offentligt projekt for at støtte San Leandro Unified School District (SLUSD). Det er en slags crowdfunding for offentlige projekter. Mikroobligationerne gør det muligt for investorerne at deltage i særlige kommunale obligationer, som matcher den type af infrastrukturprojekt, som de gerne vil støtte. Neighborly tror, at det kun er begyndelsen på at ændre den kommunale økonomi i fremtiden.

Hovedpointer

  1. Initiativer baseret på deleøkonomiske principper kan, udover at optimere ressourcer, også skabe grobund for bedre borgerservice, hjælpe miljøet og brande kommunen.
  2. Den teknologiske udvikling skaber muligheder, men fokus bør ligge på borgerne og deres behov, ikke hardware.
  3. For at få succes med at implementere deleøkonomiske projekter skal organisationen have viden om anvendelig teknologi, hvordan de implementeres
    samt kompetencer i at facilitere samarbejde mellem interessenter og slutbrugeren.