Projekt- og programledelse

Konsulent til projekt- og programledelse

KØBENHAVN • Vi søger en dygtig projektleder/programleder med gode formidlingsevner, som brænder for udvikling af den offentlige sektor.

Konsulent til projekt- og programledelse

Har du solid erfaring med ledelse af store projekter og programmer i offentlige organisationer, gerne med et stærkt element af organisatorisk forandring, så er du måske vores nye kollega.

Vi arbejder med transformation af den offentlige sektor, og det gør vi i et tæt samarbejde med statslige styrelser, kommuner, institutioner og virksomheder.

Vi oplever en stigende efterspørgsel efter vores kompetencer og søger derfor nye kolleger, som kan styrke os yderligere inden for sektoren og fagområdet.

Jobbets indhold

Arbejdsopgaverne varierer, men består primært af tre dele:

  • Rådgivning af virksomheder i, hvordan man opbygger og modner projektorganisationen og effekten af organisationens projekter
  • Være udførende projekt- og programleder eller være støtte til organisationens PMO-funktion
  • Træning af projekt- og programledere ud fra Implement Consulting Groups eksisterende metode og rammeværk

Vi leder efter nye kolleger, som

  • Har en relevant kandidatuddannelse
  • Gerne har 3 års erfaring fra konsulentbranchen
  • Har undervisningskompetencer til at kunne træne andre projektledere på en inspirerende måde
  • Har evnen til at etablere et godt samarbejde med kunder på alle organisatoriske niveauer
  • Har et solidt netværk og flair for at skabe og vedligeholde forretningsog kunderelationer
  • Har et stærkt personligt drive, hvor du kan begejstre dig selv og andre

Med din personlighed og dit overskud vil dit bidrag til vores organisation ikke udelukkende være af faglig karakter. Vi forventer, at du yder dit til, at Implement Consulting Group fortsætter med at være den inspirerende og energifyldte arbejdsplads, den er i dag. Du føler, at du er godt på vej i din karriere og klar til at blive en del af en af Danmarks største og mest ambitiøse managementkonsulent-virksomheder.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et arbejdsfællesskab med højt til loftet, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne og fagligt dygtige kolleger. Vi arbejder med udstrakt frihed under ansvar, og vi bakker hinanden op i vores bestræbelser på hele tiden at blive bedre til at bistå kunderne med at skabe ekstraordinære resultater. I Implement Consulting Group lægger vi vægt på, at du udvikler dig både personligt og fagligt, hvorfor du vil komme til at følge et uddannelsesprogram med konsulentfaglige moduler samt erfaringsudveksling med kolleger. Hertil tilbyder vi en attraktiv lønpakke.

Ansøg

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Mikkel Lau +45 4138 0044. For information om rekrutteringsprocessen, kontakt Lise Høgholt, +45 6124 6340.

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Besøg vores karriereside eller lær mere om Implements kontor i København.