Konsulent med passion for udvikling af uddannelses- og forskningssektoren

KØBENHAVN • Er du konsulent og branchespecialist, og har du erfaring fra uddannelses- og forskningssektoren, og vil du være med til at sikre en succesfuld omstilling af sektoren frem mod 2025?

Konsulent med passion for udvikling af uddannelses- og forskningssektoren

Vi arbejder med udvikling af strategi, organisation og ledelse i den offentlige sektor, og vi gør det i et tæt samarbejde med statslige styrelser, kommuner, institutioner og virksomheder. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter vores kompetencer og søger derfor nye kolleger, som kan styrke os yderligere på rådgivning og analyser til sektoren.

Jobbets indhold

Vi forventer, at du besidder en stærk faglighed inden for strategi, organisation og effektivisering, og at du har erfaring fra uddannelses- og forskningssektoren. Du skal være med til at levere mærkbare forandringer på ét eller flere af følgende områder:

  • Valgbaserede strategiforløb, som matcher de særlige organisatoriske og kulturelle forhold, der gælder for sektoren.
  • Styringsmodeller, som bidrager til klar ledelse, fælles retning og øget effektivitet.
  • Nye alternative løsninger på de strategiske udfordringer for sektoren.
  • Gennemførelse af analyser og evalueringer.
  • Understøttelse af myndigheder, institutioner og virksomheder med kvalificeret ledelsesinformation gennem systematisk dataanvendelse og forretningsmæssig kobling til egen virkelighed.

Vi tror på – og går meget højt op i at sikre – at de parter, der står over for en forandringsproces, skal være dybt involveret i projekterne for at sikre reel og varig effekt. Du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med mange forskellige interessenter på tværs af sektoren.

Vi leder efter nye kolleger, som:

  • Har en relevant kandidatuddannelse.
  • Har minimum 4 års erfaring inden for sektoren fra myndigheder, virksomheder eller konsulentverdenen med fokus på udvikling af strategi, organisation og effektivisering.
  • Er ambitiøs på egne vegne og ønsker et arbejde med stort individuelt ansvar.
  • Drømmer om at være med til at udvikle sektoren til fremtiden, men samtidig er overbevist om, at forandring med effekt er forankret i mennesker og organisationer.
  • Brænder for udvikling af den offentlige sektor og har ambitioner på samfundets vegne.

Hvad tilbyder vi?

Din dagligdag vil være præget af et miljø med højt til loftet, som bygger på et fundament af gensidig tillid og god energi. Du kommer til at arbejde tæt sammen med fagligt kompetente, erfarne og ambitiøse kolleger, der løbende vil bidrage til at skærpe din forståelse for og erfaring med forandringsprojekter i sektoren.

Vi lægger vægt på, at du udvikler dig personligt og fagligt. Derfor vil du følge et uddannelsesprogram med konsulentfaglige moduler og erfaringsudveksling med kolleger. Vi tilbyder desuden en attraktiv lønpakke.

Ansøg

For yderligere information om stillingen, kontakt: Mads Makholt Nielsen, +45 6124 6346. For yderligere information om rekrutteringsprocessen, kontakt Lise Høgholt, +45 6124 6340

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!

Besøg vores karriereside eller lær mere om Implements kontor i København.

Som en del af vores rekrutteringsproces, vil vi bede dig om at uploade/optage en kort  video (max 3 minutter), hvor du svarer på to spørgsmål. Dette hjælper os til at lære dig bedre at kende tidligt i rekrutteringsprocessen.

Mads Markholt Nielsen
Mads Markholt Nielsen
+45 6124 6346